Stine Lundberg Hansen: Blå er ikke en farve

BLÅ ER IKKE EN FARVE

som cikorie
mjødurt og mælkebøtte
en stemme

en stemme tonede frem
talte om apokalypsens farver

rytterne malede himlen
vi kendte den ikke længere
som blå

blå er ikke en farve
blå er partikler

som cikorie og akeleje
blåklokke og ærenpris
som forglemmigej og jakobsstige

ordene faldt
fra himlens sætterkasse
mundene for optagede
til at blive mætte

de lagde sig i mulden
sendte sporer ud
formerede sig

vinden tog fnuggene
sammenhobninger af hvid

hvid er ingen farve
hvid er et ord

som kæruld og kamille
kløver og kvan
som mjødurt og røllike

vi kendte dem ikke længere
de red over vores tunger

tung tale faldt langs kysterne
og blev guld

tung tale faldt i vejkanterne
vi gik langs

rev asfalten med os

usynlige stemmebånd
bandt jorden sammen

vi satte neglene i
blødende blade
lagde bogstaver
i fostervand

gjorde dem afhængige af hinanden
gjorde dem talløse

i syv nætter rugede vi
så kom ordene
fødtes og blev mangfoldiggjorte

som gul snerre og brandbæger
rosenrod og bidende stenurt
som smørblomst og mælkebøtte

boblerne steg op
til gennemsigtige lyspartikler
klistrede til solen

gul er et ord
ingen farve

med syv segl lugede vi
vi flettede hinandens fingre
lagde ordene på tungerne
stemmerne en cello
i vinden

vinden blæste i syv basuner
som trompetblomster
som snerler
og støvbesatte fnug

vinden blev hvid
luften blå og dagen gul

vi arbejdede i mulden
trådte den flad
jorden drejede
til andre end os

natten blev blå
lyset gult og jorden hvid

tonstunge toner
klingede og boblerne
faldt
faldt
blandt åbne munde
gabende tunge

ordene kom i kor

som cikorie og akeleje
rosenrod og røllike

som kløver og kvan
mælkebøtte og mjødurt

som bidende stenurt
og gul snerre

som smørblomst, ærenpris,
brandbæger og forglemmigej

som jakobssstigen og blåklokkerne
og alle tårnene der styrtede i grus

gruset tog dem til sig
sandet og mulden med

ved vejen plukkede vi
atter steg boblerne
bristede

ordene klistrede
tungeslaskende
til læberne

holdt sammen af spyt
væskede de
piblede frem under huden
sprang ud af kroppen

vi sagde ordene

blå er himlens farve
gul er solen
hvid papiret
vi skriver på

med ord blev verden til
med ord forgår den

som cikorie
mjødurt og mælkebøtte

 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>