Alma Winneche: To digte

DRÆGTIG

vinteren kommer og fjerner bakterier så kun
de fineste forbliver

husker du kalejdoskopet med LED-lys
var du et kønt barn

jeg var aldrig
det groede i stuen

nu står jeg med hovedet bøjet ind over vasken og spiser den halve appelsin som du lagde til mig
den slags forbindelser
se vi sover hos dig
altid igen

solsortene er begyndt at komme til haven
står tæt på og brystføder
ind mellem læberne presses de
gennem systemet og ud igen
omvendte børn

havde jeg været
platinblond og hungrende
en sladredrossel en vaselinekælling

hver nat
sluger det
mit eneste ur

(hvordan blev noget ellers virkeligt)
(hvad jeg skal sluge for at spytte ud)

stjæl mig
med digtånde med øjne som bonner
stjæl mig
sommeren er gået

påstår nu ikke at kendes andet end indefra

så stor
så stjernedrægtig
rummene udvides som barnekrop.
 
 
 
***
 
 
 
DET ER ALDRIG VINTER NÅR DE GROR

forår nu

vi bygger rede
og spiser egne æg
og smager halm og skede og
shampoo i læberum

ikke du
bare det

fortællingen om to duer
vedkendelsen af fuglekrop
virkeliggørelsen

jeg åbner nye hjem
jeg vedkender

gletsjeren der gerne må
lægge sig hos mig i sengen

et sanseløst nu

øjnenes retning
føllet

kald mig sølvdronning enespurv fremdriftskælling

jeg skal huske på at vi har hver vores glasboks
jeg skal huske på at mine bryster vokser med anden hastighed end dine
vindruer perler sure æbler
de

dufter som jeg forestiller mig
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>