Årstal / måned: 12/ 12

Mia Degner og Anders Remmer: Sten

     

Morten Walther Rasmussen: To digte og en prosatekst

endnu et år har efter bedste evne og alligevel omhyggeligt splittet kroppen ad i millioner af dele, man har tidligere kunnet jonglere med celler og så videre; om sommeren lignede de for eksempel blommer og kom ned igen fulgt af …

Læs mere »

Sternberg: To digte

kl. 3.52 beslutter jeg mig for at drikke kaffe kl. 3.52 beslutter jeg mig for at drikke kaffe og klokken 3:56 beslutter jeg mig for at det er ligemeget om de sokker jeg har på er helt ens     …

Læs mere »

Ida Routhe: Uddrag fra digt

  igen jeg går i mig selv igen og også denne gang med følelsen af ubudte gæster i min entré regel nummer et: enten vender du tilbage eller det vender tilbage til dig, mødet på midten er uundgåeligt også selvom …

Læs mere »

Line Maria Jensen: Livsfaglig trussel

På en onsdag morgen som denne torsdag morgen er der jo nok at have det wow over så tripper man lidt over det jeg rører æg, salter i en satsning på ikke at skulle slikke nogens sår betragter mit kunstværk …

Læs mere »

Bue P. Peitersen: To digte

Vinter Kakaomaskinens hjerte startes ved hjælp af 2-kroner               Digter i for lille iglo                                              ue      

Mads Gram: Patrulje

De ville kravle over muren i indre by sent mens andre så det og mærke græsset der duftede op ad gå forbi en sten hvor skriften var blevet visket væk De ville løfte døre af hængslerne træde ind over gulvet …

Læs mere »

Thomas Bach Skaarup: Tre digte

#11 Min fetich der for dig er værre end angsten for at blive opdaget vil aldrig tillade mig at være en parka coat syet til din side ned ad Frederiksberg Allé for dig jeg altid være advokatfrakken blafrende i hvirvlen …

Læs mere »

Lars-Emil Foder: Stuen

Stuen bliver oplyst: Ser nu hvordan møblerne står tv/sofa/mandolinen på væggen/Stuen bliver oplyst: Stuen træder ud af sin selvforskyldte umyndighed Ser hvordan alting står: tv/sofa/mandolinen på væggen/de hjemkomne/Stuen er Stuen og Stuen er ren musik: Stuen bliver oplyst og tror …

Læs mere »

Yvonne Neseth Eriksen: Arbejdsværelse

Ser mig vågne lidt i seks med kjole og knæstrømper på og rejse mig som en søvngænger i en luftning båret ind fra gården med kragers og skovduers forkyndelse som et pust af alle tings navnløse anerække, mens jeg søvndrukken …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: To digte

Stemningsbillede Æbleskrog rækker deres kerner frem    som sten rammer sollyset fuglene et af træerne onanerer harpiks                ud af sine grene centrifugevinden blæser det                            ned over rødderne med sine den-sidste-olie-hænder                      væder en nådig regnbyge    et par visne blade i græsset ved horisonten rasler himlen med      sine rødmende indkøbsposer                        det er om dem              den unge pige synger     med solopgang                                 i stemmen.               For alle de postkort jeg sendte til mig selv I mit hoved findes en legeplads hvor børn …

Læs mere »

Ingrid Nymo: To digte

Der lusker katte rundt i baggården med blide øjne lysende for de blinde for at vise vejen, ved de, kokosnødderne i haven dingler uhæmmet over molen. Min mor blev voksen allerede dengang hun var lille et sted på Fyn stod …

Læs mere »

Ditte Pradsgaard Holm: Fontæne

I det grå der trykker    nedad  som et tungt tungt tag    af ler     skyernes udposninger        flyder  vandskabt      gennem gadernes     retning         nedløbsrør spytter  stødvist op        kaster                  ping pong                       mellem himmel og fjord     II natlygterne spejler sig    i glasblanke brosten     griber regn kaster lys        til takke med natten     november gennembløder    hele byer          så sørger      gadernes slisker og skakte    for resten     af vejen     for regnen   fjorden    fjeldet   står og falder         som sider af  samme sag    III fjorden falder i forskellige intervaller      slår sig        på paraplyernes faldskærme IV fjeldet står vagt    gnejs og granit     slår hul på skyerne      som æggeskaller               hvide og  blomme         mod fjeldvæggens høje tindinger      noget længere nede er     fjeldets zebrastriber   det sted øjnene smelter       mindst        at tørre regnen af ansigtet   i hånden                                     mens bilerne holder i kø                                                                vinduesviskerne preller vand af ruder      løbende frem og tilbage   som de får besked på              urvisere  mellem to sekunder       V skyerne      der samler fjorden op   i sorte sække   som fjeldet flækker    med sine redskaber   VI den kraft der er i skyer     som får flyene til at danse    fjorden på vingerne  VII det regner på fingrene       plus minus 90 mm VIII  fortovets akvædukt          render med indfødte rotter              regnen er vant til forhindringer        druknede mus med billygter i øjnene    den slags detaljer   regnen kender sit ophav og regnen  couldn’t care less    går over for rødt        og fortsætter sin rundkreds      

Noa Kjærsgaard Hansen: Tre cut up-tekster