nu er det for sent, og du ved det, for vinden river viden gennem dine kolde knogler, og ensomhedens hus på kalenderens vej, er en måned der altid overses, afvises, som den bør, for hvem kan leve under en tvang, …
Årstal / måned: 12/ 11
Peter Breum: november november november
Bjørn Alexander Gøtzsche Lange: Horisont
Mai Emka: November
Anders Vægter Nielsen: Jeg bærer en skildpaddeunge
Jeg bærer en skildpaddeunge til vandet der vil den hen over stranden som et trofæ som skulle jeg døbes selv ved den handling Gribbene har fællesmåltid her i Ostional giv mig i dag mit blødkogte æg mens bladene hænger som rød-gule skæg træernes ansigter Stedsegrønne verden sover i parken intet nyt under sol her i Ostional oh, strengeste tid Jeg bærer denne skildpaddeunge sikke en flid til drabet i vandet 0,01% chance for at leve her i Ostional gælder det arten Jeg spiller violin, kønt er det ikke efter gribbene s måltid det gælder arten kun traktorspor og skaller Hejrer af en slags ser efter krabber af ditto den rolige død det er aften og skumring sød som mælk nix, mørket som en sæk trukket ned på nej over skrækindjagende disse kanter helvede, kan man brøleabe, næppe stadig bruge det ord alligator måske, jeg kender ikke lyden, men skrækken jeg så en alligator ved midnat denne måned abstrakt altså dens øjne at spille violin efter gribbene det gælder arten er traktorspor tilbage det kan regne og i dag så jeg en leguan denne måned konkret …
Poul Høllund Jensen: Det har ingen betydning
Leif Achton-Lynegaard: SORTE NOVEMBER
Mikkel B. Andersen: SKRIVEMASKINE
Marie Louise Tüxen: Tre tekster
Mirian Due: Tre digte
I varer er placeret i standere af trådkurve ned ad gangen shampoo vaskepulver tandpasta på den ene side legetøj køkkenredskaber kontorartikler på den anden lyset fra kølehylderne giver min hud et klart skær blodårer er blå nylonreb der borer sig ned i sne jeg tager ting ned fra rækkerne af kartoner pakninger dunke og stabler dem i min kurv lyset falder også på de andre på de andres hænder der tager ting ned på de andres ansigter der er kravlet ind i sig selv så de næsten ikke er i kroppen i hænderne næsten ikke i bevægelserne når de gøres den automatik kroppen er overladt til den automatik jeg har overladt min krop til mit blik der stille går uden om de andre de andres blik der går uden om mit og kroppene der går uden om hinanden de bippende lyde fra varer der scannes mens jeg venter i køen og kigger ud på gaden hvor det regner og biler kører gennem regnen uden lys og ligner parkerede biler mine skridt ned ad gaden posens plasthåndtag der slider røde mærker i mine hænder tråde af cyklister der passerer mig ansigter der forsvinder under paraplyer vand der mætter asfalt en dråbe falder fra en baldakin og falder ned i vand hænder løfter varer op af en kasse II om natten drømmer jeg at mit værelse er fyldt med vand små stimer af fisk svømmer rundt i det og ændrer retning i synkrone ryk jeg bevæger mig gennem massen tagene med armene er træge når jeg forsøger at skubbe mig frem foden vil ikke stå tungt nok ned på gulvet men svæver svajer drejer om da jeg vågner har jeg en fornemmelse af at du var med i den drøm jeg leder længe efter kontakten ved siden af sengen III …