Rasmus Daugbjerg: Frie dage

Gud røg stål
stål røg gud
gud stål røg
røg stål gud
stål gud røg
røg gud stål
stålguder ryger i lys
lys deler røghuder med blæk
røglys lyser i dele af blækhud
det er gas under gipskroppen
det er steder med kroppe
gaskroppe gipser et sted
langs udfaldne iltkryb i klodens hjørner
falder et klodelangt hjørnekryb i iltnød
det er desperat tilbagelæggelse
af allerede nedtrådte retninger
tilbage for at redde ødelæggelsesrater
i alle retninger
intet vækker de døde funktioner
alt fungerer dødt i det sovende intet
så lå tusind døde heste og dækkede skovbunden sort
så døde dæksorte bundsind i nye hastigheder
måske var det kunstigt nedbør
der fik fugle til at lette
månen forblev halv
måske bør knuste halvfugle bo på lettere måner
 
 
 

Leif Achton-Lynegaard: NOGET OM PLETTER

PLET

solen skræver over
plankeværkets lodrette
opstillede brædder
en meter og femogfirs
I højden
solskin på den våde plet
I sengen under rester
af månelys
pletten gullig I kanten
hvor den er begyndt
at tørre
det er en dobbeltseng
med rigelig plads at
brede sig i
på kostskolen lå vi
I smalle enmandssenge
I sovesale
der blev man hængt ud
hvis man tissede I sengen
dengang kaldte de mig
for pessi
nu er der ingen som
kalder mig noget
 
 
 
 
 

PLETFJERNER

Gamle husråd

Karakteristiske Kendetegn.

Er det Fedtstof,er Pletten gerne blød,
sinnende og uden skarpe omrids.
Likører, søde Vine, Sukker o. l. efterlader
Pletter med skarpt Omrids og er haarde.
Kaffe, Te, Rødvin, Chokolade og Græspletter
kendes som Regel på deres Farver.
Mælk, Flød, Sauce efterlader haarde
gennemskinnelige Pletter.
Fernis er haardt og kendes på Lugten, Olie
og Maling ligeledes.

Er Pletten ondartet, blandes: 1 Del Æter og
2 Dele Benzin. Man vrider en Klud haardt
op I Vædsken, gnider godt ud til Siderne
for at undgaa Skjolden eller skarpe Omrids.
Mindre ondartede Pletter klares dels med
Benzin alene – men ogsaa her gælder det
om at undgaa skarpe Konturer og gnide godt
udenom Pletten.
 
 
 
 
 

Mie Mollerup Jørgensen: Graffiti uden titel tag 11

i Istanbul

vaser med blomster
overalt som punktummer
for lavmælte samtaler
mellem vesterlændinge,
de binder bedre
hvis der er ”lidt tyngde bag min person”
siger det det ene slips til det andet
helt lang i ansigtet af varmen.
Det andet slips smiler
for at stramme op, binder knuder på rynker,
kopierer hinanden i faste mønstre, først øjnene,
så højre side af munden,
mellem øjenbrynene når det er stilnet af, ”dav dav”
altid i faste strukturer,
man skulle nødigt tabe det,
det er så svært at finde igen
når det glider fra dem
og ned mellem bløde blomstrede hynder –
flere hundrede rengøringsdamer
blev kaldt på arbejde sidst det skete
stod der skulder ved skulder
og afprøvede alverdens tricks
for at udvinde ansigtet
fra det forsiddede fløjl i foyeren
de havde i det mindste
deres tørklæder som hjælp
til at holde fast på deres egne, hvem ved
hvad der ellers var sket.
han fik det aldrig igen,
ham der tabte sit glatte fjæs forleden,
sad der bare
på resten af forretningsrejsen
med tomhed over skjortekraven
networkede med et vinglas og ubærlig ulyst, underskrifter.
overalt på den slags hoteller: dulmende musik
: udsigt over floden

Mette Thorsen: Tre tekster

Dygtig hund

Sidst jeg mindedes forfædrene, blev jeg meget hurtigt til en hund, der for op
på kirkegården og gravede dem op, så den fugtige jord stod om ørerne på mig.

 
 
 
 

Man kan ikke smække de døde en lussing

Kan du huske historien om Odysseus, der tog ned i dødsriget, for at spørge de døde
til råds. Måden han fik dem i tale på, var ved at slagte et lille dyr. For når de døde får
blod at drikke, kan de tale.

Dernede i dødsriget lever også forfædrene. To skikkelser af grå luft med dryppende
munde, der puffer og skubber for at komme til at meddele sig først, og de hulker
støjende og snøfter:

Vi vidste ikke, at det skulle gå så galt.
Hvorfor sagde du ikke noget?
Det var svært for os. Så svært, så svært. Det kan du slet ikke forestille dig.

Man kan ikke smække de døde en lussing. Prøv selv. Man kan beordre dem til at
tørre sig om munden, og så lusker de væk.

Nu kommer jeg til dig for at få råd: De døde er lette at få i tale. Hvordan slår man
dem ihjel, så de tier? Her er min arm: Tap blod og giv svar.

 
 
 
 

Thi de uelskede skulle blive til væske og hældes op i en kop

Nu kommer jeg og drikker dig.

Du er selv ude om det, min fine ven. Eftersom ingen går i forbøn for dig, er du min.
Og allerede derfor en elendig tørstslukker.
Hvor jeg dog længes efter at mærke en slurk af en højtelsket risle gennem min
strube!

De uelskede er for tyktflydende, når de kommer herud til mig.

Ja, det er dig jeg taler til. Værsågod at blinke med øjnene. Kan du stadig blinke?
Værsågod at snøfte. Værsågod at lade tungen glide hen over sprækkende læber.

Herude er du den eneste væske, og om lidt klæber tungen fast til ganen.
Så er der ikke mere at snakke om.
 
 

Poul Høllund Jensen: Et digt

rummet er fyldt med svar

i sengen

regner de ned over hende 

mens hun ligger på ryggen under ham



solen skinner ganske vist

men der er ikke plads

til hendes indespærrede spørgsmål



lydene fra det åbne vindue

en tennismatch, barnegråd

kunne have været en mulighed for



at komme i kontakt med verden

for at spørge ind til noget

men hun havner på ryggen i sengen

inden hun får sig formuleret

og hans svar er ude af kontekst 

lige som det røde bær



der pludseligt

havner mellem lagnerne
 
 
 
 

Filip Lindberg: 9 dikter och rämna minna ord

9 dikter

VECKAD VEN BLOMSTRAS
röd
 
 
 
 
PERCEPTIVT RÖD TUNGAD
marmor
 
 
 
 
STRÄVAD YTA MARMOR
mun
 
 
 
 
ÖGA ÖGATS ANKNYTNINGAR
rum
 
 
 
 
RYCKNINGAR RUM
rum
 
 
 
 
RÄMNAS YTA ÖGA
riv
 
 
 
 
GOM GRÖNAD INTE
genom
 
 
 
 
GURGLAT ORD
inte
 
 
 
 
RÖDA GLIPA INTE
rum
 
 
 
 
 
 
rämna minna ord

jag kan skicka ut strålar av sol / sekret sol / röd glipa sol / röda glipa sekret sol / sekret rödad glipa stram sol att låta min blick lysa upp / sol sekret röd glipa yttre rektangel stram / stram sol röda glipa sekret ords yttre rektangel / minner rektangel rödad glipa stram sol sekret yttre ord / yttre röd rand minner strama sol rektangel ords sekret glipa / jag drar mig till minnes sekret stram rand rämnad reva rektangel minner yttre sol rödad glipa ord / sedan allt mer levande och rämnat rum rektangel röd yttre rand minner sekret reva glipa ord strama sol / reva yttre rektangel nästan rum stram rand glipa ord minner sekret rämnad sol / nästan yttre ord river rektangel rum rämnas stram glipa sluter sig samman minner sekret rand / minner glipa ord nästan yttre rum rämnas stram rand riv rektangel så långt att ett sammanhang / rämnar glipa en tom dimma riv rum yttre ord minner rand nästan stram / en yttre dimma stram av dunkel obestämdhet ord befolkas rum river glipa rand rämnas minner / rand rum stram yttre glipa rämna minna ord / rand rämna minna rum glipa yttre ord / rämna ord minner glipa yttre rum / glipa rum minna ord rämna / rum ord minner glipa / minner glipa rum / minna rum / rum /

 
 
 

Anna Valgreen: To digte

Kast

frisk nok, når jeg skriger og holder inde
kaster ægget i en spasme ind i en tank og fodres i bittesmå portioner mens jeg græder og græder
 
 
 
 
 
 
Pelargonie

et hestespark
sætter blodspor på knuste knogler
fladmaste flader af lavendel og pelargonie
skæringer af blomster bestemt på forhånd – før stien end var lagt
det sværeste er at glide hen ad fortovet