Den helt særlige ensomhed, der kommer sig af, at holde sig for god til sig selv * Ironien er en isbjørn eller et sprog, der vælger at tie i protest over ingenting …
Årstal / måned: 16/ 11
Louise Juhl Dalsgaard: Fire slåskampe i et lufttomt rum
Cecilie Lolk Hjort: FEDEDIGT (#sorrynotsorry)
Martin Vinding: Efter et helt liv
Iben Raskmark: Et digt
Lyden af to hjul der drejer rundt sluges af vinden Farmor, du havde begravet din anden mand og nu cykler du op langs vestkysten Fødderne træder igennem du vil også igennem det er dig mod vejen det er dig mod vinden og du tror du kan vinde forskellen mellem regn og tårer er salt så er der forskel på sved og tårer vand der forlader kroppen en krop der er blevet forladt Jeg drikker øl med en veninde på en bar efter hun er gået fra en kæreste efter en fyr er rejst fra mig Vi skåler hun siger, det eneste jeg er bange for er at ende med at være bitter Jeg svarer jeg savner den tid hvor jeg ikke orienterede mig i forhold til en fyr Hun griner til mig og siger: Havde vi nogensinde et sådant øjeblik? Vi tænker efter vi drikker ud vi cykler hjem Jeg drikker vand ved køkkenvasken der er intet hav hvor jeg bor To fiskere fandt dig efter du var segnet om af mangel på væske du lå der ved kysten med cyklen over dig stellet mod skellettet