Når han i dag skal beskrive begivenhedens lydside vil han nok sammenligne den med papir, der krølles sammen, tørre kviste der brænder eller måske lyden af en bordkværn, der knuser groft salt, efterfulgt af et knæk som en kæp, der brister over en svineryg. Så en lyd, som når man ifører sig sin latexhue eller fører en svaber over en tør vinduesrude, for endelig at slutte med en distinkt pluppende lyd, som vel, når alt kommer til alt, var et decideret ”plup”. Og det udvikler sig. Han forfiner til stadighed nuancerne i fremstillingen af den dag. Med færgen og havnen og benet derimellem.
 
 
 
 
Tennis

Det var på det tidspunkt, hvor jeg boede i et glasbur bygget omkring en tennisbane af den fineste franske finér. Pludselig en dag, da jeg stod og trænede serve (det var det eneste, jeg kunne træne, da jeg var alene i buret) dumpede en grøn sportstaske ned i buret ved siden af. Der blev den liggende, i ulige servefelt, mens den henover en uges tid voksede og voksede, indtil dens sider var helt udspilede. Til sidst lå den dejlig rund, skinnende rød og gul og ventede på at sprænges. Da jeg vågnede en morgen, så jeg, at tasken var bristet og resterne af den lå spredt på banen og sad klasket op ad glasvæggene. En lille dreng iført hvide shorts og bluse var i gang med at korrigere nethøjden. Da han var færdig, fik han øje på mig. Det var en fræk dreng. Det kunne man se. Øretæveindbydende med sit røde hår og fjæset fuld af fregner. Jeg bankede på ruden med min ketsjer og råbte, om han skulle ha’ nogle klø.
 
 
 
 
Mozambique

Sidst på måneden var der en stakkels forældreløs maddike fra den allerfattigste ende af Mozambique, der vandt i lotto. Den købte straks et flot og næsten intakt grisekadaver og inviterede storsindet hele landsbyen til gilde. Gæsterne udeblev desværre alle sammen, mange af dem uden at melde afbud. Så maddiken måtte feste i ensomhed og besluttede at hænge sig selv, så snart den havde spist op.
 
 
 
 
Lars

Torsdag. En middelmådig dag i skælsætter Lars Krabaknes ensformige liv (dets nyttighed upåtalt). Den lille fyr med det særlige håndelag opsøges af faste og nye kunder: En af hav-nekrokodillerne med et nedgroet haleskæl, en koikarpe, der skal have ændret farvestruk-turen, et par hugorme på Brande-egnen, hvis hamskifte lader vente på sig, og Birte Sön-nichsen på tredje sal. Fru Sönnichsen, ja. Det letbenede fruentimmer.
 
 
 
 
Prozac moments

Jeg samler på gyldne øjeblikke. Har gjort det siden månelandingen i ’69. Jeg har dem i voldsomme mængder. I mine scrapbøger, i reoler og skuffer. Store og små, men alle gyldne. Jeg har det med dengang, hvor Grethe Sønck fik Per Wiking med på spøgen. Det med den snublende grønlænderpige. Det med det bulgarske herrekor og byens jubilæum. Det med farfar og kartoffelsækken. Og det med dig og kniven og blodet på mine bukser. Og det med dit smil på sygelejet. Og hende sygeplejersken. Hvad hed hun?
 
 
 

jeg tænkte at vi burde køle os
i søen med alger på overfladen
jeg ville at dine kinder skulle svulme
op af forurenet skovvand men jeg
tænkte og ville så meget med os
og nu skriger tjørnens rødder
af forsinket vokseværk
 
 
 
 
 
støvbærer

en nedtrådt viol minder os om
de ting provinsen forhindrede os i
flade marker og landskaberne mellem
forskudte klitter med kløgræs
at vi var fanget her
med Vesterhavet i ryggen
og jysk støv i navlen
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
   *
 
de bor i kubismer:( klokken tretten fyrre og lyset tændes i tredje til venstre, klokken tretten femoghalvtreds og lys i stuen til venstre, jeg ser efter fyrre minutter og bemærker syv lysende rektangler, træk for rul væk rul væk rulle væk, fyldte kuber med vasede blomster, de kan også kigge ned til mig, rulle væk rullende væk, skifte strømper, jeg står med bryster i vinduerne, så mange er der online i aften)
de kalder deres bygninger for paradis og palads, sultanens ørken er ikke god nok, oven over flyver der maskiner
jeg finder kuben i google maps, dér står jeg bar med bryster og diskuterer hvilken vitaminpille der vil hjælpe mod kløen
de står på rulletrapper og elevatorer hiver dem op og ned over jorden, fra jorden, og op og ned under den horisontale streg
de transporteres af andre kubistiske former (jeg får kantede øjne) og beregner minutterne til næste morgen lægger jeg billeder ud på min profil.
 
 
 

som en bog og et prismærke
forlod de hinanden
hun forlod ham
præcist
og så langsomt og
præcist
som han forlod hende
i en gensidigt barmhjertig tøven
så mindst muligt
af den ene fulgte med
den anden
og det skulle gøre ondt
præcis så længe
at det ikke gjorde ondt
prisen var høj
som et plaster

Separation af pris og plaster

det starter forsigtigt som
et prismærkat hives af en bog
langsomt helt modsat
alt hvad der er comme il faux
vedrørende plaster på hud
hvor der ikke må følge noget med
af bogens hud
bogen er ikke levende
for bogen kan ikke hele
som du er den der tilfører skriften liv
du stryger omslaget som hud
lille bog lille bog
søde lille bogen
du skal forblive intakt, hel og ren
som smerte
mellem hud og plaster
der ikke forsvinder
med plasteret
smerten er ren og
smerten er dindindin
som det inde i bogen
kun bliver ditditdit rene
dit prisløse indtagne
i plasteret står noget ulæseligt
efterladt med hår og klister
der står noget efterladt i et plaster
det står med hud og hår og klister
det kræver noget at læse dig
prisløse dig og dit indtagne
bogen er prisløs og dindindin
og prisen har I begge givet afkald på
som et plaster var en pris på såret
og såret var ditditdit
og såret var fortjent
og såret var en pris
og hvem skulle kunne
købe dit uskrevne lille knæ
for hudfarvet stof
eller et helende motiv
af Anders And eller Mickey Mouse
eller en sommerfugl som kroppen kan ånde igennem
 
 
 

Ren Xue er på knæ. To hvide handsker ligger på hendes skuldre. Den ene handske fører op i en arm, der tilhører en betjent med et ansigt i skygge. Betjenten har vendt sig væk og kigger på noget uden for billedet. Uniformen er grå med et rødt mærke på skulderen. I hans bælte hænger et bundt hvid snor. Den anden handske ender i en arm, der ligger i en skygge på jorden. Bag dem stikker et hvidt banner i vejret. Der er skrevet tegn på stoffet. Bag banneret hæver en mark sig i et højdedrag oversået med spredt buskads. Ren Xue har front mod mig. Hendes ansigt er oppustet. Det venstre øje er i skjul bag hendes hår, der er strøget væk i højre side, hvor et udsnit af panden danner en bleg lysning. Det højre øje er et stykke kul. Solen falder i skygger over hendes næse, der er et amorft fremspring, hvis sorte udlæggere flugter med kindernes forbjerge i dannelsen af en trekant med munden som fundament. Hendes t-shirt er hvid. Hendes skjorte er hvid. De går i et med handskerne. Den venstre brystvorte er synlig gennem stoffet. Et stykke hvid snor er viklet om hendes højre overarm. Noget af maven er synlig. En stribe hud. Hun er iført beige lærredsbukser med en metalknap i skridtet. Om livet har hun et skærf, der hænger ned langs hendes ben.

Billedteksten fortæller hvordan at Små Minen på bekostning af enhver kærlighed til Enhver Sne, er resultaterne kun Små Minen arrangerer Enhver Sne en servitrice job. Små Minen efter at være blevet indberettet for skatteunddragelse, at stå i spidsen for arbejdsgruppen for denne undersøgelse set Enhver Sne, så er det en skæbne: Manglende Genstand har et godt job. Efter at Enhver Sne ikke var underlagt nogen gode arbejde, fordi de Enhver Sne servitricen kender til at gøre Små Minen at være i stand til bedre at styre deres leg. Sammen med Enhver Sne vrede ven Caolin Lin, Små Minen anden datter Manglende Genstand dræbt. Billedet: ingen sne billeder, før udførelsen.
 
 
 
 
 
Guld Feber

Tao Jing sidder på hug. Bag hende står to betjentes hofter. Om livet har de bælter og i et af bælterne er et bundt hvid snor. De er klædt i gråt. Til venstre kigger en mand i cremefarvet jakke væk. Han har noget hvidt mellem fingrene (en cigaret?). Bag ham er en række hoveder. Det nærmeste er et magert ansigt iført militærkasket med bånd og en blank metalskive. Bag hovederne ses en betonmur. Tao Jing er vendt mod venstre, men kigger ud på mig. Hendes ansigt skinner gyldent med en rød stribe i midten. Billedkvaliteten får hende til at lyse. Den udvisker hendes træk. Den venstre pupil er hvid. Det sorte går i ét med øjenbrynet. Håret er i en tresserfrisure, der indrammer den gule hud. Noget af hendes hals er blottet over den blåblomstrede top, der er skjult af læderjakken. Tao Jing er i færd med at spise en skål ris. Hendes fingre er lange og krogede. Et stykke hvid snor er viklet om venstre arm. De bare fødder kan ses under joggingbukserne.

Ifølge billedteksten var Guld Feber, en naturlig skønhed Yunnan pige. På grund af narkokurerer for hendes kæreste blev dømt til døden i 1991, kun 20 år gammel, 50 år at blive de yngste kvindelige dødsgangen. Guld Feber sidste måltid at spise. Blev henrettet efter Guld Feber.
 
 
 
 
 
Rød Fyr

Song Dan sidder på en sofa. Bag hende er stofbetrækkets blomsterbuketter i røde nuancer. Til venstre kan jeg se et gyldent fløjlsjakkesæt og kraven af en mand. Lidt af nakken er synlig. Til højre er noget hår, en overarm og en hånd set gennem krystal (et glas?). Foran Song Dan er en række plastikflasker og en pokal fyldt med is. Song Dan sidder vendt mod venstre. Hun er iført en blå kjole med flæsede stropper, som er snøret i livet. Den åbner sig i en dyb udskæring, hvor jeg kan se hendes små bryster. Kravebenene er synlige. Skuldrene er bare. Tænderne er synlige. Song Dan har et babyansigt. En film af slim glinser på hendes kinder og læber. Øjnene er to striber. Det rødbrune hår hænger i nåle, der omslutter hendes ansigt. Spidserne truer med at slå rod i halsregionen. I hånden har hun en tang, der er ved at løfte en isterning over i hendes drink. Isterningen er hvid som mælk.

Billedteksten siger at i 1986, Rød Fyr Ruichang City, Jiangxi-provinsen, blev født i en almindelig bonde Nanyang Township. Hun var 13 år gammel Nanyang mange skoler en lærer tilnavnet Rød, utroskab, længe efter at mange af deres klassekammerater onkel forførelse, selv om de to kriminelle er blevet idømt ni år og otte års fængsel, men de gav Rød Fyr skabt en meget store skader på hjertet. Grow up, forældre urimelig slået uddannelse, har han uddybet bitterhed og oprør. Wandering i samfundet Rød Fyr fans starten netværk, gør et stort antal af venner, lærte at ryge, drikke alkohol, natten ikke går hjem. National Day i 2005, før en morgen, lige fyldt 18-årige Rød Fyr blev ført til hans død. Hun dræbte sin kæreste på grund af planer om at kidnappe blev Jiujiang By Intermediate Domstolen dømt til døden. Og denne pige sagde, at han kun kom for at se idol Liu Xiang at rejse midler.
 
 
 
 
 
Strømmende Pil

Liu Jinfeng står med et skilt om halsen. Hun er flankeret af tre frakkeklædte betjente. To af dem i brunt, den sidste i blåt. Betjenten til venstre står med hænderne i lommen. Betjenten til højre er forsvundet op i sine ærmer. Betjenten i midten griber med en vanteklædt hånd om Liu Jinfengs albue. Deres hoveder er mørkebrune plamager iført hat. Bag dem står en folkemængde og et aflangt banner stikker op. Folkemængden står på en forhøjning (en trappe?). Der er et rødt kryds over nogle af tegnene på banneret. Måske har de skrevet forkert. Til højre i billedet står en kvinde med et skilt om halsen. Hun ligner Liu Jinfeng til forveksling. Kvinden er omgivet af betjente iført solbriller. På venstre side af Liu Jinfeng kigger en kvinde i rød frakke væk. Liu Jinfeng er vendt mod venstre. Ansigtet er utydeligt. Hendes næseryg ender i en lille tip over munden, der bliver væk i det uskarpe billede. Øjenkrogene tynger kinderne, og vægten ender i den nedadvendte hage. Håret er i en hestehale, og foran hvert øre er en tynd lok hår. Hun er iført joggingbukser og en lyserød hættetrøje med mønster. Mønstret breder sig i mange forgreninger over og under skiltet.

Ifølge billedteksten fødte i slutningen af 1994 Strømmende Pil Godt Omdømme en lille dreng. 1995 kinesiske nytår ferie i deres hjembyer Humou. Humou store raseri, klædt nøgen og bundet sine hænder til Strømmende Pil hængende i træerne Henchou, og en kniv til hendes lår og underkrop Mengchuo tortur ”ægteskabsbryder”, til at torturere en meget hård kamp. Strømmende Pil vågnede, dækket af blodige, smerter, blot for at finde sin søn har været grusom mod Humou kvalt, og for en tid som torden og toppen, tab af følelse af spænding, at gøre alle den indsats, tage et segl til den sovende Humou skråstreg, forårsagede hans død, og satte ild til huset. På billedet Strømmende Pil sætning, før billederne.
 
 
 
 
 
Blomsterknop

Lai Xiangjian sidder på jorden. Bag hende er en række ben i politiuniform. De har alle hvide handsker på. Der er gyldne bånd om ærmerne og langs buksekanten. En handske holder et stykke hvid snor magen til det, der er om Lai Xiangjians hals. Foran Lai Xiangjian sidder en kvinde i hvidt udvisket af slid. Det er svært at afgøre farven på hendes hat. Hun sidder på hug i en sort nederdel og har en taske over skulderen. Hun støtter hånden på sin hage og kigger på Lai Xiangjian. Til højre for Lai Xiangjian sidder to mænd på hug. Den blå skjorte har en mikrofon med en lang ledning, som han holder frem foran Lai Xiangjian. Den sandfarvede skjorte noterer på sin blok. På ærmet har han et mærke omkranset af guldtråd. Under ham er en slidt plet af græs. I forgrunden stikker hovedet af en kvinde i politikasket ind i billedet. Lai Xiangjian har front mod mig. Hun har et spænde i sit sorte hår, der hænger ud over hendes hvide skjortebryst. En af betjentene har klippet hendes hestehale af og står med den i hånden. Ansigtet er fladt med små kæber, der forsvinder ned i halsen. Hovedet er endnu ikke vokset frem. Munden er en lille rød blomst. Hun taler ind i mikrofonen med blikket rettet ned mod sine sneakers, der er bundet sammen med den nævnte type snor. Benene er i en anstrengt stilling.

Billedteksten fortæller, at Blomsterknop, der bor i Pukou og Konge var oprindeligt den primære, high school klassekammerater, men efter endt uddannelse har ikke været kontakt. I 1998, gør et tilfældigt møde Blomsterknop og Konge slog en gnist af kærlighed. I november 1999, at Zhejiang Jinhua Konge arbejde, er de stadig gæs i dine øjne, smerten uudholdelig miss Blomsterknop, som også gik alene for at besøge Konge Jinhua, var Konge rørt. Men det var lidt sur ,,Blomsterknop, at han er dimitteret fra midten skole, og kongen er ved at forberede en ambitiøs studentereksamen, og kongens mor bad hende om at få et kollegium eksamensbevis, eller tilladt til døren, Blomsterknop føler et stort pres. Blomsterknop rundt og lede efter arbejde, er mindre uddannede fejl, der skyldes “en følelse af krise” mere og mere vigtigt. Hun følte også de følelser, som før med Konge, efterhånden producerer verdens-trætte sind. Således, stabilitet og Blomsterknop købe en frugtkniv, klar til at begå selvmord, men tanken om elskede Konge, og følte modvilligt, at han gik til et hotel om Konge. Den nat de mødes, Blomsterknop hemmeligt afgøres ud af 40, i den klargjorte kaffe drikker til Konge. Konge faldt i søvn efter en pludselig flash af en tanke Blomsterknop og Konge til at dø med. Så hun klædt, fra posen og fjern kniven justeres mens de sov i Konge Meng sækken. Dræb hendes kæreste, gik Blomsterknop ud for at købe Valium klar til at begå selvmord, men blev pågrebet af politiet.
 
 
 

når ingen rækker ud efter dig
om natten, når du netop er faldet i søvn
og begyndt at drømme
om mursten, der lægger sig ovenpå mursten
som af sig selv
uden din hjælp, udenfor dit
ansvarsområde
men alligevel, af uvisse grunde,
i dit navn. frihed er

når uret på din hånd
ikke angiver tiden, men blot drejer sine visere
roligt frem og tilbage
som overkroppen på en grædende mand
der sidder i en vuggende robåd
et sted lidt syd for stillehavet.
 
 
 
 
 
 
 
   *
 
hvor længe kan jeg fastholde det pludselige
en snublen, et manglende hjerteslag

hvor langt kan jeg falde før det ikke længere virker sandsynligt
at jeg virkelig falder

måske er denne følelse jeg har
af konstant at glide gennem fingre der vil redde mig
passerende forbi tusind hænder fra etage til etage
ikke min snarlige død
men blot et enkelt par arme, der længselsfuldt resignerer
sig ind i min blinde, forpustede
fletten fingre