Forfatterarkiv: Anders Vægter Nielsen

Anders Vægter Nielsen: To tekster

  Hentehår. Vedrørende det 20. århundredes historie. Forleden nedkom Robert Anker Frisk (fra Institut til Forskningsfremtid) via P3s iltre interviewer med en nyhed, der nær havde fået Gabriella Marquez Olsen til at tabe underkæben, hun fortabte sig med let strygejern …

Læs mere »

Anders Vægter Nielsen: Jeg bærer en skildpaddeunge

  Jeg bærer en skildpaddeunge                                  til vandet                                                der vil den hen        over stranden          som et trofæ                                         som skulle jeg døbes                                                                              selv ved den handling Gribbene         har fællesmåltid                                                           her i Ostional                                            giv mig i dag                                                                             mit blødkogte æg                                                                        mens bladene hænger                                                                            som rød-gule skæg                                                                              træernes ansigter  Stedsegrønne verden                                           sover i parken     intet nyt under sol                                             her i Ostional                                                   oh, strengeste tid   Jeg bærer denne skildpaddeunge                          sikke en flid      til drabet i vandet                                           0,01% chance for at leve      her i Ostional                                                      gælder det arten Jeg spiller violin, kønt   er det ikke efter gribbene                                              s måltid                                                                    det gælder arten    kun traktorspor                             og skaller                                       Hejrer af en slags   ser efter krabber af ditto                                       den rolige død det er aften og skumring                                             sød som mælk   nix, mørket       som en sæk trukket    ned              på nej over skrækindjagende                                                                       disse kanter helvede, kan man    brøleabe, næppe                                                   stadig bruge det ord alligator måske, jeg kender    ikke lyden, men skrækken  jeg så en alligator ved midnat                        denne måned abstrakt               altså dens øjne at spille violin          efter gribbene               det gælder arten        er traktorspor tilbage                             det kan regne      og i dag                                          så jeg en leguan                             denne måned konkret    …

Læs mere »