Forfatterarkiv: Christian de Groot-Poulsen

Christian de Groot-Poulsen: Tre digte

Et portræt Nede ved søen. Græsstråene udånder talebobler. De stiger opad og vokser. Til sidst fylder de himlen og brister. Ud af dem falder små bogstaver langsomt til jorden. Som altid forveksles de med sneen. Grusstien knirker hver gang, han …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: Pjækker fra søndagsskole

Månen er et æg, og skallerne er lyset, dryssende ned over vores hoveder, og vi foretrækker at tælle græsstråene og give hinanden øgenavne, smuksak, smuksak, og når morgenen kommer og afslutter natteshowet, vrisser ægget på himlen over, at vi er …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: Jeg vågner vist aldrig helt

Skyerne sejler ikke om kap men begge mine ben konkurrerer om først at styrte til jorden. Hvor længe har jeg gået rundt i mig selv bygningerne er skiftevis græsmarker og stål. Hvor findes udgangen til verden alt, jeg har tilbage …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: Med Julie I Frederiksberg Have

Sekunderne sagtner farten – mine gamle ar er tavse nu – har hun en pandelampe på – eller er det genskær fra solen? – tulipanerne læner sig fremover – når hun taler – er hendes stemme chailatte i mit hoved …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: Sommeren åbner sig: 5 digte

Sommeren står uden for Hen over væggen leger fluerne tagfat, mit smil er kort som en sonet, og jeg kan mærke det simre flere timer efter, sommeren står uden for med bar overkrop, det er tid til øl og nye …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: Et digt

I limbo Min dag er støjen mellem to radiokanaler, eller taler jeg sådan, uden for laver børnene sneengle, jeg selv er et sæt tøj, der svæver i værelset, tag mig på, smid mig væk, nej, det er sommer, græsstråene er …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: To digte

  Dokumentar   Når håndtrykket med chefen bliver en samling kapsler der i ét ryk falder til gulvet når man omkring i gaderne hører en militærsirene i fuglenes sangstemmer fordi der er udbrudt krig mellem træerne fra byens konkurrerende parker …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: Snart kommer fabrikkerne

En underlig aftenluft, men guldet som bierne bar med sig, hviler ikke længere på det yderste af grenene, bulldozerne kom med stilheden snigende efter sig, nu høres kun en drøm køre op og ned i elevatoren bag børnenes øjne, men …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: Promenade

I den unge piges hænder ændres modebladet til tusindvis af løv der springer op i luften for derefter at drysse hen over stranden sneen der før lå der løftes tilbage i skyerne hun ser sig omkring: ingen mennesker er i …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: En pige

Hendes ben er knækkede krykker rullestolen en åben sarkofag med hjul hendes pupiller er døende fugleunger når hun sover kan man høre dem skrige bag øjenlågene hendes fingre er kuglepenne der er løbet tør for blæk de røgelsespinde man tænder …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: To digte

Stemningsbillede Æbleskrog rækker deres kerner frem    som sten rammer sollyset fuglene et af træerne onanerer harpiks                ud af sine grene centrifugevinden blæser det                            ned over rødderne med sine den-sidste-olie-hænder                      væder en nådig regnbyge    et par visne blade i græsset ved horisonten rasler himlen med      sine rødmende indkøbsposer                        det er om dem              den unge pige synger     med solopgang                                 i stemmen.               For alle de postkort jeg sendte til mig selv I mit hoved findes en legeplads hvor børn …

Læs mere »

Christian de Groot-Poulsen: To digte

Puppe Hver gang jeg kigger ud af ruden ændrer hun formen på skyerne til de venner hun tog ned i sin lomme væggene på mit værelse har hun gjort til talebobler hvor vores samtaler spytter i munden på hinanden selv …

Læs mere »