Forfatterarkiv: Ditte Pradsgaard Holm

Ditte Pradsgaard Holm: Fontæne

I det grå der trykker    nedad  som et tungt tungt tag    af ler     skyernes udposninger        flyder  vandskabt      gennem gadernes     retning         nedløbsrør spytter  stødvist op        kaster                  ping pong                       mellem himmel og fjord     II natlygterne spejler sig    i glasblanke brosten     griber regn kaster lys        til takke med natten     november gennembløder    hele byer          så sørger      gadernes slisker og skakte    for resten     af vejen     for regnen   fjorden    fjeldet   står og falder         som sider af  samme sag    III fjorden falder i forskellige intervaller      slår sig        på paraplyernes faldskærme IV fjeldet står vagt    gnejs og granit     slår hul på skyerne      som æggeskaller               hvide og  blomme         mod fjeldvæggens høje tindinger      noget længere nede er     fjeldets zebrastriber   det sted øjnene smelter       mindst        at tørre regnen af ansigtet   i hånden                                     mens bilerne holder i kø                                                                vinduesviskerne preller vand af ruder      løbende frem og tilbage   som de får besked på              urvisere  mellem to sekunder       V skyerne      der samler fjorden op   i sorte sække   som fjeldet flækker    med sine redskaber   VI den kraft der er i skyer     som får flyene til at danse    fjorden på vingerne  VII det regner på fingrene       plus minus 90 mm VIII  fortovets akvædukt          render med indfødte rotter              regnen er vant til forhindringer        druknede mus med billygter i øjnene    den slags detaljer   regnen kender sit ophav og regnen  couldn’t care less    går over for rødt        og fortsætter sin rundkreds