Forfatterarkiv: Hans Karup

Hans Karup: Grænsedragninger

Mine hænder er grænsedragninger og underjordiske strømme mine hænder er grænsen mellem væske og støvet mine hænder kommer af jord og bliver mine hænder bliver støv og bøgens blade mine hænder er en stemme der er hvid mine hænder er …

Læs mere »

Hans Karup: To digte

Jeg hedder isbjergteknikken hedder grufulde teksttænker hedder spørgsmålstrappen tramp tramp jeg hedder spiralfortolkning du hedder ikke spiralfortolkning hedder du familielæbe kys kys hedder du fortungefamilie sidder på et højspændingskabel pip pip udtrykker mig kun i de selvsvingninger vinden tillader mellem …

Læs mere »

Hans Karup: Dialog mellem skole og hjem

Læreren er bange for forældrene læreren er bange for eleverne for eleverne er børn af forældrene læreren er bange forældrene ved de har magten eleverne ved de har magten for de har mor og far på deres side når de …

Læs mere »

Hans Karup: Tre digte

Klippet op: Ordvalget sidder i tøjet/ underlivet er en sump/ lever & husker/ fritaget for sandheden/ iklædt masker/ grænserne æder en mur af verden/ bryster så oprejste/ disse glorier af strålende sollys/ en plads for blikket/ sjusket/ tårerne ud af …

Læs mere »

Hans Karup: En tekst

  Det er morgen jeg skubber vinduet op og vælter mælkekartonen vi er ellers lykkelige kaffen damper i himlen vi ligner næsten os selv jeg ser ud af vinduet duerne sidder på savnet det er et slot for tidligt til …

Læs mere »

Hans Karup: To tekster

Kandidat Det er ikke set før min hjerne knipser en metafor et andet regnbuebillede over jorden hvor landsbyen som en regnvejrsdråbe falder sammen i suset om sig selv allerede balsameret og/eller udstoppet som var den en fugl eller hvad man …

Læs mere »