jeg kan høre min stemme
læse op af min fortid
skruer ned for volumen
stiller ordene tilbage
som visere eller havestole
bogstaverne er barnlige
irriterende og syge
og spilder på gulvet
og pjatter
Joachim Lykke Andersen: Læserstråle
Publiceret den 25. september 2012
Kommentér
Smukt, sjovt, fint, charmerende er de fire adjektiver der først falder mig ind. Jeg kan godt lide at teksten starter i en klart defineret rytme, der så langsomt optrævler sig selv. Og blufærdigheden, sårbarheden, som jeg ikke kan finde ud af om jeg skal henføre til digtet eller mig-selv-ved-læsningen. Eller begge. Jeg forestiller mig læserstrålen som et venligt, men for forfatteren pludseligt-spiddende blik, a la Adam og Eva, der pludselig indså at de var nøgne.