Hvor andre holder en dråbe
af blød hud,
har han installeret en
stærk lille glødepære.
Det er en mand
med en lysende drøbel.
Se ham cykle ud
med åben mund i novembernatten,
eller se ham gabe sultent
mellem sin kones lår –
lyset står ud
af munden på ham.
Nu læser han i et mørkt lokale,
duknakket og måbende
som en standerlampe.
Udenfor teksten
hviler skyggen
fra hans tænder.
Det er da bestemt en fin lille tekst som rammer ned midt i den aktuelle debat om “kønskamp”, sex og identitet.
Venlig hilsen
Niels-Henrik Uth
Et herligt digt som skinner igennem med sine finurlige billeder. Tak for en god og sjov læseoplevelse!
De bedste hilsener
Jan Stokbro