Morten Walther Rasmussen: 8 tekster

 
 
 

THEREMIN

 
 
 
det digt jeg er så blødt
          afrundet   regelret nærmest længselsfuldt flået
          ud af nervesystemet
          dets takkede og viltre fylde
          som det står der stivnet dog dirrende
          på en mark ved Hadrup
          og fletter frosten ind i sine ophold og pauser
          som var det håret på nogens døtre
det digt jeg er så blødt
          næsten lindrende at se det stå der
          udenfor mig smidiggjort
          af oktobersolens lange ravtunger
          høre det hvine og virre i vinden
          som masternes wirer
det digt jeg er så blødt
          dets vibrerende gitterkonstruktion
          af tidligere bløddele
          mere menneske end det menneske det undslap
          har den stemme jeg aldrig fik
det digt jeg er så blødt
          adskilt fra dets forstenede vært
          levendegør det glemte kød
          og morser mod solens øje;
          et skrig af menneske på en kold mark
det digt jeg er så blødt
 
 
 
 
 
 

TAB

 
 
 
fordi mine tindinger føltes som elektriske stød
fordi jeg lå og flimrede ligegyldigt som sol i havoverfladen
fordi jeg genererede vagtsomhed
fordi der i den pille boede mørke der kunne omslutte mig
fordi mine øjne lå og lyste som sultne spurve
fordi mine kæbemuskler føltes som granater
fordi jeg ikke blev gengivet i spejlet
fordi jeg aldrig var mere nøgen
fordi det er senere end os
fordi vi først blev voksne
          da de forsvandt
fordi vi letter på små skæve liv med sol i strømperne
fordi vi sidder i din bil
          på vejen mellem Vær Kirke og Egebjerg
          og græder alle tre
 
 
 
 
 
 

UNDULAT

 
 
 
så er der kæder af repeteret ingenting og tv
så ligner det på afstand et levet liv men er en dårlig joke
så kommer den fugls død og gør os levende
så teatralsk kulørt i jorden
          pigerne har foret med vat
                    som var kloden et stort tøjdyr
så de der ekstatisk elastiske hjerter
          for små til at hade andet end regnvejr selleri og kløe
så sov den ind i pigernes hænder
          som absorberede de det alleryderste lillebitte
                              hjerteslag i fingerspidsernes bløde blommer
så står de nu på terrassen i morgenkulden
          et farverigt og fnuglet dødsfald i en æggebakke
så kan ingenting blive musik igen
          før den er i jorden
 
 
 
 
 
 

APRIL EKSTRAPOLERET

 
 
 
alt handler om april
          om at forvente at alt er konstant utroligt
alt handler om solen når den er her
          og når den ikke er
          kontrasterne i april
          at oppebære en træthed som endeløse kældertrapper
          i det dunlette   fejende lys
alt handler om taknemmeligheden i april
          for eksempel over at min far reparerer toilettet
          det dryppede   løb nærmest
          og nu kan man lave papirstesten   som han fortæller mig
          før han fortæller mig   at jeg ser træt ud
          de seneste år føles også som et bjerg
          men jeg beviste at jeg kan tage tæsk ind
          rulle med slagene og rette mig ud
          det er en kvalitet synes jeg
          men jeg har også følt
          og det talte vi om dengang ved Holterenden
          med hænderne i lommerne
                    fordi der stadig var frost og fed salt i luften
          at som en konsekvens måtte jeg udlede   at noget ville mig til livs
          og i den forbindelse er det rart at vide
          at hvis det sker   kan nogen reparere toilettet
          så man roligt kan fortære de kølige blommer
alt handler om den flettede kurv omkring oliventræet på terrassen
          der knirkende strækker sig i solen i april
alt handler om det menneske   der spejder mod verden
          sindssyg af tørst efter at blive set i april
alt handler om at komme hjem i april
          om at træde til så det synger i tænderne gennem regnen
                    men ikke rigtigt flytte sig alligevel
alt handler om at smerten langsomt forandrer hjernen i april
          kemi forskyder sig blødt og helt cool
          serotonin   solipcisme   kortisol
          man kan ikke være nogen steder
          ikke i smerten   ikke i søvnen   ingenting er bedre
alt handler om rytmen i betydninger
          ikke en rytme af lyd   men af erkendelse
          små glimt af sandhed rykvis   stødvis indsigt
          en basgang af små sprøde åbenbaringer
alt handler om lydene bagest i sindet
          der vokser op som snirklede stængler men ikke gider frugte
          og bare vil vende tilbage til lyset i april
alt handler om måden hvorpå bladene i april
          indgår sindrige åndingsfællesskaber
alt handler om april
          om solen og søvnen i april
          om at ingen er så blank som mig i dine øjne
alt handler om at du stadig er her i april
alt handler om dig
          om at hvis jeg kunne
          ville jeg rejse mig ved en af dine fregner
          der ligner en fjern blitz her fra sofaen
          hvor kulørte navne lovende springer op som gnister
          tramadol, malfin, amitriptylin og
          om at du læner dig ind over mig som et sug af tomt rum
          et pludseligt løft fra et mikroskopisk åbent punkt i dit blik
          et vidne om at du var barn engang
          men at du med din nænsomhed stadig bærer det barn i dig
alt handler om at jeg kan leve med at blive holdt af dig i april
          som en fugl der er fløjet mod ruden
                    igen   igen
alt handler om afstand i april
          om jollerne med bunden i vejret ved Følle Vig
          om mørket og kulden under dem
          om afstanden fra den tunge duft af tang til din første mælketand
                    holdt mellem to fingre i soveværelsets tusmørke
                              i et fjernt liv fyldt med fugle
alt handler om billeder af kollisioner i streamerkamre
          hemmeligheder om vores tilblivelse
          lokket frem af enorme ingeniørarbejder og grænseløs energi
alt handler om udgangspunktet i april
          om at noget i min fars øjne ligner en foragt jeg har for mig selv
          du trænger bare til sol siger han du trænger til at gå
          men jeg er bange for at gå jeg er bange for solen
          og man skal svare noget så alle kan kende en
          så jeg går i solen uden et sprog
          og stenene er så blanke
                    og under neglene føles
                    frost og salt som skorpede tårer
alt handler om de nætter i april
          hvor jeg drømmer jeg bærer mig selv
          forkrøblet og lille lægger jeg mig fra mig selv i vådt græs
          mærker angsten et øjeblik
          blændet af april derefter
          sendes alt aprils lys retur
alt handler om de lyse nætter i april
          der kun kan fortyndes af det mørkeste øl
alt handler om april
          det var april dengang
                    verden begyndte
                              på alt det her
 
 
  
 
 

APRIL OPSUMMERET

 
 
 
konstant utrolig sol
kontraster og træthed i dunlet lys
fed salt og frost under neglene
knirker om den flettede kurv og
oliventræet på terrassen
sindssyg af tørst efter at blive set
træder til så det synger i tænderne hvor
kemi forskyder sig blødt
          stødvis erkendt
bagest i sindet som snirklede stængler og
sindrige åndingsfællesskaber
så blanke som mig i dine øjne
pludselig løftet fra et mikroskopisk
          åbent punkt i dit blik og
var du barn engang bærer du det barn i dig
holder det tæt mod brystet som en fugl
          der er fløjet mod ruden
går i solen uden et sprog
fra den tunge duft af tang til din første mælketand
 
 
  
 
 

APRIL APPENDIX

 
 
 
konstant utrolig sol knirker om den flettede kurv
under neglene træthed i dunlet lys
oliventræet på terrassen synger i tænderne
stødvis erkendt af tørst forskyder det sig blødt
bagest i sindets sindrige åndingsfællesskaber
bliver holdt som en fugl fløjet mod ruden
blank som mig i dine øjne med bunden i vejret
et pludseligt løft fra den tunge duft af tang
et mikroskopisk åbent punkt i dit blik
går i solen uden et sprog
bærer kollisioner af fugle som den første mælketand
en fregne af grænseløs energi
som en fjern blitz fyldt med fugle
 
 
  
 
 

APRIL RESUMÉ

 
 
 
april rækker ind
i de nætter vi var sammen
som om vi stadig var
lys der for længst
har forladt sit udgangspunkt
 
 
 
 
 
 

LYS

 
 
 
og der er et
          hårtyndt lys   en mikro
          skopisk   kold luminescens en
          streng af fotoner   næsten en
          tone der agerer blitz
og der er en
          nerve et øjeblik   en
          håbefuldt  oplyst optisk fiber i kødet en ab
          rupt trækning  en kort fryde
          fuld sitren af liv
                    måske en tynd   tør vind
                    et komprimeret lysvæld
          der morser oppe fra det u
          opnåelige deroppe
          så jeg må blinke mit svar med øjnene
          fra det træge
og der er en
          sprække der oppe
          bærer alt   en gnist hvori alt er
          indeholdt   rummelig i sekunder
          som en pludselig lovende
          spasme i paresen
og der er et
          kort   vildt lys deroppe
          som akkurat gennem
          løber nerverne i så lang tid
          at man nødvendigvis må
          længes mod kort
          vildt lys
          i kort   vildt lys

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>