en hjorts bløde blik
gennem regnen
vandmørkt
pelsblødt
lyset fra søen
de mørke øjne
pupilvådt
lugten af sø
dynd alger pollen
himlen pelsen søen
de våde blade
lyser orange i solopgangslyset
*
natten tilbyder et rum for sorgen
en oprejsthed
det regndisede
det vådkølige
et sted at trække sig tilbage til
et menneskestort skrin af mørkt
vand og lyden (det piblende,
drypende, rindende)
Vis / skriv kommentar (1)
Så lidt og så alligevel så meget. Virkelig mærkbart. Superstramt og med så tilbageholdt et åndedræt, at man frygter, det kvæler sig selv. Men det gør det ikke, det ånder og lever – og gør det stærkt!
(PS: Fejllæste sætningen “Himlen pelsede søen”😊)