Julia Liv Martin: Karusellen

at jeg græder i dine arme
fordi jeg pludselig husker en andens arme
er ikke noget personligt
men hvad er chancen
for to identiske mandlige
du ved nok
hvad er i øvrigt lem i flertal
ved det ikke
men en dråbe sæd mere og bægeret flyder over
det var også kun fordi dit skæg er flot
skål for skæg
og æg der ikke er befrugtede
efter en fortrydelsespille fra Svale apotek
som du tilbød at betale halvdelen af
en nobel feministisk gestus
og dog
jeg har ikke rigtig brug for 40 kr
har mere brug for at du ikke har klamydia
og at dit identiske lem ikke giver mig svamp
for sent
så det tid til Canesten min øjesten
du er en dejlig en er du
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>