Kristian Kimer: Tre digte

årstiderne vrider sig
som en kvinde
på slangetur
ud af det gamle skind

har du set en plov vende jord?

hvert forår
vender hun en anden
kind til

og hun er træt af det,
hun vokser fra det

snart er det sommer
og efterår resten af tiden

hun regner det hele af sig,
hun vil leve et helt nyt liv

 
 
 
 
 

kroppen er syvogtredive grader varm
her

andre steder
både varmere og koldere

inderst gloende
som feber,
øverst frossen
som dvale

se, en svale

som en nervebane
gennem himlen

 
 
 
 
 

jord,
du er ikke min mor

men dine øjne
løber i floder
ud under verdens vandoverflade
og lukker sig
som bølgende maveskind

dit hjerte smelter

og kystbyerne står
som rækker af åbne fødestuer
du kan fylde
med vand
 
 
 

Vis / skriv kommentar (1)
Kommentér

1 Kommentarer.

  1. så såre(t) og simpelt og alligevel hver gang nyt. virkelig fint /louise

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>