Alma Winneche: SOL (TEATER (DRØMHÅRDT))

hvad vil du, spørger hun

jeg går og ser på jer som om i er
heldige begyndelser. sammen venter vi på sneen. men huden er endnu stram, og fejlene kravler som fine sølvkræ mellem fingrene. håber skoven trækker jer ud af sig som

spættede voksne

nej, nu stiger solen virkelig på legepladsen, hvor månederne er passeret på forhånd, som at gennemleve et rum af ingenting, jeg har sat mig i alle positioner

(barnet måler sig)
(vi må vågne)
(pligten er ikke til diskussion)

nej, nu stiger solen virkelig på legepladsen, og hun fortæller om at gøre rent for penge

jeg græder i bilen, jeg

nej, nu stiger solen virkelig på legepladsen

længe gjorde jeg rent og passede børn for penge, siger hun. og nu sætter jeg mennesker i systemer, regler og mennesker
spørger: elsker du det, hun siger
gu gør jeg da ej

nej, nu stiger solen virkelig på en bustur fra south carolina til new york, ikke direkte naturligvis, men mindet er
ikke sammenhængende

fine sten, lille kæde af glimt,
børnene må ikke have smykker på udenfor. prøver alligevel at beholde dem om halsen og håndleddet, siger: mor gav mig dem
i morges
så opdeler vi døgnet i frihed og struktur, jeg lod A. beholde sin halskæde med månevedhæng

nej, nu
lad mig blive i det svævende felt
vi stopper med at føle arme og ben, så fingerspidser, så

nej, nu stiger den virkelig

muskler i anklen
glatter ud og bliver til
stop med at drømme, børn! nu skal i vågne, det er tid til at
 
 
 

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>