Slagtryk, marts 2021

Publiceret den 31. marts 2021

December måneds 5 bidrag er samlet i en PDF.

Johanne Borup står bag forsiderne i 2021.

Download PDF’en her:
Marts 2021 [0,7 MB]

– – – –

Redaktionelt
– ved redaktør Olivia Lyhne Broksø

Kvinder i litteraturen og kvindelitteratur

Marts er for mig 8. marts og kvindernes internationale kampdag, og derfor er jeg særligt glad for at skrive denne måneds redaktionelle tekst. Det er også sæson for litteraturens prisuddelinger, og der er flere kvinder, som der er grund til at fejre lidt ekstra.

I 2020 udkom Olga Ravn med Mit Arbejde, som jeg ser som den mest intime danske bog om moderskabet siden Dea Trier Mørchs Vinterbørn. Mit Arbejde har været med til at kickstarte debatter om moderskab, fødselsdepressioner og krav om trygge fødsler, og om jordemødrenes arbejdsforhold. Og derfra om den generelle skævvridning i lønforholdene mellem traditionelle mande- og kvindefag i det offentlige, som blev vedtaget med Tjenestemandsreformen. Da man vedtog reformen i 1969, var argumentet for den skæve lønfordeling, at de arbejdende kvinder ikke havde brug for at tjene nær så meget, da de jo var gift med mænd som tjente mere og kunne forsørge familierne. På den måde fik man fastholdt kvinder i økonomisk afhængighed af mænd, også selvom de var i arbejde. Borgerforslaget for at afskaffe Tjenestemandsreformen har allerede opnået 50.000 underskrifter, og skal nu tages op i Folketinget. Mit Arbejde har ikke kun været med til at starte debat, men er også blevet fejret og anerkendt for sin litterære kvalitet, og Ravn har modtaget Politikens Litteraturpris. Hun en af de kvindelige forfattere som for nyligt har hevet litteratur om det specifikt kvindelige, hvad nogle, ofte nedsættende, kalder kvindelitteraturen, frem som både politisk og litterært relevant. At insistere på privatlivets politiske aspekter er også omdrejningspunktet i Pernille Ipsen Et Åbent Øjeblik: Da mine mødre gjorde noget nyt. Et værk, der sprænger genrer, og blander skønlitteratur, biografi og historisk skildring. Selvom bogen handler om Rødstrømpebevægelsen og kvindekamp i 1970’erne, er det lige præcis den bog nutidens feminister har brug for at læse. For at forstå vores egen historie og hvilke skuldre vi står på, og for at få mod til at bryde med den konformitet, det er så let at lade sig synke ned i.
For Et Åbent Øjeblik har Ipsen har netop modtaget Montanas litteraturpris. Kritikerprisen er gået til Asta Olivia Nordenhof for Penge på Lommen, og til Nordisk Råds litteraturpris er de to danske nominerede (Asta Olivia Nordenhof for Penge på Lommen og Ursula Andkjær Olsen for Mit Smykkeskrin) også kvinder. På den måde er kvinderne slet ikke underrepræsenterede til de litterære prisuddelinger, som man ellers ser det i mange andre dele af den kreative branche. Litteraturens publikum er også i særlig grad kvinder. Som man kan læse i Bogpanelets årsrapport fra 2020, er det 50% af de adspurgte kvinder mod 30% af de adspurgte mænd, der læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere. Så hvorfor bliver vi i så høj grad præsenteret for litteratur skrevet af mænd i uddannelsessystemet?
Når nu det både er kvinderne der læser mest, og også kvinder der vinder priserne, så kan man jo undre sig over, at den danske litteraturkanon fortsat kun tæller to kvinder: Karen Blixen, og så Tove Ditlevsen som blev tilføjet i 2015. Det er til dels en fair pointe, at færre kvinder er blevet udgivet gennem tiden. Men problemet er også, at man læser dem, der har været opsigtsvækkende i deres samtid og eftertid, og det har indtil for ganske nylig primært været mænd. Ikke fordi der ikke er udgivet vigtige og vægtige værker af kvinder i hobetal – de er bare ikke blevet regnet for noget særligt i deres samtid, og er derfor i højere grad blevet glemt af deres eftertid. Den samme unaturlige overvægt af hvide, vestlige mænd møder man også på f.eks. filosofistudiet, som på stort set alle andre studier som beskæftiger sig med en form for kanon, når man bevæger sig videre fra grundskolen og ungdomsuddannelserne. Men hvem de fremtrædende forfattere er, er ved at ændre sig. Og det er på tide, at kanon følger med.