Emma Bernadette: Et digt

Mine fødders flader var ikke længere i kontakt med jorden
De indsamlede sandet på vejen op
Frøs sig livløse på våde sten beklædt med blødt tang
Slugte saltvand ved en fejl
Og det sveg i næsen
Jeg vågnede først da det var overstået
Du kiggede på mig fra strandkanten
Jeg var aldrig kommet i hvis du ikke havde kigget på

Dine øjne har ændret sig
De lyser
Ligesom mine, sagde du
Jeg ved de har ændret sig
Ligesom en humørring
Fordi jeg har prøvet det før

Du elsker at se mig
springe i
Du vasker sandet af mine fødder
Vikler dem ind i et håndklæde i bilen
Du hjælper mig med at få varmen igen
Tæller mine tæer
De er der
Alle sammen
Det er derfor vi tør
Gøre det hele igen
 
 
 

Vis / skriv kommentar (2)
Kommentér

2 Kommentarer.

  1. Marie Prangsgaard

    <3 <3 <3 !!!

  2. “sveg”?

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>