Rawan Ismaeil – tre tekster

Før kysset på perronen midt i menneskemyldret

Cigaretter ligger krummet mellem hans urovækkende fødder – Han klistrer sig til månelandskabet – Blikke, der spidder – Sporadisk ligger solstriberne på sæderne og svinger; frem og tilbage, side til side – Han tager en til mellem pege- og langfingeren, og røgen stiger til vejrs i en sky, millimetre over tankemyldret – Jernbaneskinnerne skriger – Han tager uniformshatten på; rygtasken også – Et spejl møder ham ansigt til ansigt i gangen og minder ham om de foregående søvnløse, sort-hvide nætter – Spejlet udstyrer ham med et øje, et tredjedel af et øre og en hånd – Han opfinder et smil.
  
Udsat for en øde gade

Jeg går til stationen; gaderne rene og øde – Jeg møder en bil, der fryser, en kaffekop i stykker, asfalten, der græder af dækmønstre, en tynd stribe af månelys, og en dunjakke, der hviler på træbænken – Hvis bare han havde opført sig ordentligt; hvis bare – Gadelygterne tænder og slukker; slukker og tænder – Jeg løsner hestehalen op og spytter på hans maske, der ligger klistret i gadebilledet – Jeg spytter en gang til; og en gang til. Jeg stjæler hans vejrtrækninger, og han ligger farveløs der; udsat.
  
Jeg hører måske til her

Den søvnløse storby trækker vejret gennem skorsten; skifter skind – Albatrosser krydser oceaner og vender tilbage til deres havfuglefruer – Cykeldæk skriger, skyer summer, solskiven skinner og solskiven slukker – Det styrtregner – Små sager metamorfoserer: begonier, melomani, stjerneskud, blæk i berøring med pupiller og natten, der fæstner sig vinduesruden – Månen svæver; sænker mine hænder – Spottedrosler står på en række – Jeg spiser morgenmad – Jeg vandrer – Jeg spiser aftensmad – Jeg tænker – Jeg skitserer korridorer i skyerne.

  

Vis / skriv kommentar (0)

Skriv en kommentar

Kommentarer godkendes af redaktionen før de publiceres.
Du kan skrive med <b>fed</b>, <i>kursiv</i> og indsætte links
<a href="http://www.linkurl.dk">linktekst</a>