Marie Bælum Jefferson: 3 tekster

HEDESLETTER

Her kan vi kravle over fugtigt underlag
gennemsøge jordlaget
for sneglehuse, blåbær og strå der kan fløjte melodier
få beskidte negle, klædt i røde huer
Her dufter altid af svovl
om aftenen lyser bål op i horisonten som ildfluer
Jeg vender mit hovede mod dit
kryber mellem lyngen
Vi lader myrer vandre over vores hænder
spejder mod himmelen ved skumring
farven efter solens bortgang, den samme som havet efter storm
Hvis det blæser ved skumringstid blæser det frisk og salt
en duft af fisk og nødder.

  
SILENTIO

Blanke katteøjne stirrer tilbage i mørket
I depotrummene gemmer de syltede chilier og karamelliserede blommer på glas
De skærer brød med sløve knive, vasker tøj i baljer
De suger duften af vejkantsrosmarin til sig før de lægger sig til at sove
vågner igen ved middagstid, når maden står på bordet
fade fulde af blæksprutte, oliven og figner
Lysguirlanderne står tændt natten igennem, så de kan finde hjem
de der ikke falder i søvn i plastik stolene med hattene trukket ned over ansigtet
avisen i skødet, når de vågner.

  

REPTIL KÆRLIGHED

Hun har mærker fra der hvor hans tunge har strejfet.
I hendes drømme har han klør og reptilhud, bevæger sig mellem alger og åkander.
Nogle morgener ønsker hun at byen oversvømmes. At regnen lægger sig som et hav, foran lejlighedernes ruder, hvor havdyr kan flokkes.
Hun ønsker at se krokodiller glide gennem vandet ud for vinduet på tredje sal, for først at blive opdaget om morgenen, når han river det lilla gardin fra og lukker verden ind –
Hun glemmer nogle gange, at han ligesom hende har en krop. Læber, der nogle dage er sprukne, andre dage våde.
Loftlampens støvede ledninger hænger i en bue.
Der ligger noget afventende over dagen, det mærker de begge. Regnen er netop stoppet. De hører vandet løbe gennem rørene, der står nøgne og rustrøde ned fra væggen. Måden hans blik søger hendes, minder hende om at året er gået og startet igen –

Flere bidrag