Slagtryk, december 2018

Download PDF’en her:
December 2018 [1 MB]

– – – –

Redaktionelt
– ved redaktør Thomas Glud

Bibliotekerne har gjort utallige forsøg på at formidle en digital litteratur, som stort set ikke er til stede i en dansk kontekst. Nu lancerer de en pris, som skal skabe bedre forhold for forfatterne og bedre formidling på bibliotekerne.

Det store spørgsmål er, hvordan kommer man i kontakt med en litteratur som ikke kan lånes på biblioteket eller købes i boghandlen og som ikke har et forlag bag sig? Den digitale litteratur står udenfor de traditionelle kredsløb, som læserne bevæger sig i. Derfor er den svær at formidle, den har få læsere og et lille økonomisk incitament.

Som biblioteksformidler og redaktør i Slagtryk står jeg med en fod i hver lejr.

Slagtryk står udenfor de traditionelle kanaler. I løbet af 2018 har vi publiceret fire værker, som kan betegnes digital litteratur – Anna Mørk Maegaard med videoen Snavs, Frederik Sand Madsen med videoen Poetry.exe og lydsonetkransen For jeg har det så mageligt i stuen og Zylvesterium med videoen Søn. Alt hvad vi publicerer ligger frit tilgængeligt. Dét er vores bidrag til formidlingen af digital litteratur. Når vi publicerer et bidrag, betyder det, at det findes.

Når bibliotekerne gennem en ny pris forsøger at sætte spot på den digitale litteratur, er det “for at kaste lys på de bedste digitale værker fra nær og fjern”, men forhåbentlig bliver en af bivirkningerne, at der også kommer flere udøvere af digital litteratur. Set i et internationalt perspektiv er den digitale litteratur i udvikling, men i en dansk kontekst er der knap så meget kød på benet. Kun få navnkundige forfattere kaster sig ud i eksperimenter med nye medier. Merete Pryds Helle, Christian Yde Frostholm, Rasmus Halling Nielsen, Morten Søndergaard og Camilla Hübbe kan nævnes.

Der er et ubrugt potentiale i den digitale litteratur, fordi uddannelsessystemet i forvejen forsøger at ruste kommende generationer til en bredere tekst- og medieforståelse, et bredere læsebegreb og en bevidsthed overfor digital betydningsdannelse.

Gymnasieskolen rammes bl.a. fra tid til anden af nye læreplaner, som griber det digitale teksthav og nødvendigheden af at kunne læse multimodalt. I bekendtgørelsen for danskfaget på stx 2017 står der bl.a.

“Danskfaget bidrager til elevernes digitale dannelse ved i den daglige undervisning at arbejde med digitale analyseobjekter og internettet som vidensressource og digitalt fællesskab.”

Den mulighed har bibliotekerne de seneste år forsøgt gribe gennem projekter som Digirum, Poesimaskinen kommer og Litteraturen finder sted. Grundspørgsmålet har gået på, hvordan man udstiller digital litteratur i det fysiske rum og skaber forståelse for, at læsning kan forstås bredere end bogens firkantede format?

Sidste år kørte så to nye projekter sideløbende. Advisory Board for digital litteratur havde til formål at se på, hvordan den digitale litteratur kunne indgå i bibliotekernes udlånskredsløb gennem lektørudtalelse og en plads i det, som i bibliotekssprog hedder brønden – søgesystemet. Den indlemning viste sig at være nemmere end antaget, sådan teknisk set, men hvordan kommer vi derhen, hvor alle kan se, at det er en prioritering værd at beskæftige sig med digital litteratur når der er så lille en udvikling i feltet på dansk jord?

Det andet projekt, Turn on Literature greb problemstillingen pragmatisk an ved at lave en international pris. Prisen skabte et grundlag for at udstille og formidle en stribe digitale værker på biblioteket i Roskilde for derefter at invitere skoleklasser til at udfordre fordomme om læsning og litteraturbegreb gennem nye former for litteratur.

Aarhus bibliotekernelavede i 2016 desuden en dansk konkurrence i digital litteratur. Konkurrencen viste, at man godt kan skabe interessant digital litteratur via forhånden-havende teknologier og platforme.

Den ny pris fra biblioteksprojektet Litteraturen i digital transformation er en gulerod, som forhåbentlig kan få nogle danske forfattere til at kaste sig ud i det, men hvordan står det til i det længere løb? Og hvordan kan bibliotekerne spille sammen med eksisterende platforme for digital litteratur, både de internationale som ELO, men også Slagtryk eller Lapidar, som også arbejder med litteraturen i et udvidet felt?

 

– – – –