Vær bare rolig
kødet svulmer ikke i gryderne, vokser ikke over sine egne grænser
det er bare aftensmad
Væggene slipper intet
Mørket mellem lampen og loftet bemærkes ikke.
… … … … … … … …
zum Schutz dem Kinde vor dem schwarzen Hund
… … … … … … … …
Den syntetiske citronfrisk i sengetøjet på værelset i Krakow
den upåklagelige hygiejniske standard får æblets sødme til at smage af bakterier
Er det smørsyren jeg kan lugte?
Er det kødet, der svulmede på tallerkenen?
Jeg husker lyden af dine grådige tænder, når de gik gennem osten ned i smørret
måden du skyllede ned med hovedet bagover som et dyr
Overalt i byen gemmes en lugt af råd
De tunge træer bag huset, vokser i rådden jord
Det er tændernes bevægelse ned i smørret
det er lyden af svælget
alt det du æder
at du også har været et barn i et barns krop
Alt det jeg vil blive fri af
med ansigtet ned i toilettet
Da jeg vågner
efter han er død
æder jeg dødt kød fra tallerkenen
det dødes fedt
ned i min voksne mave
Som barn klappede jeg
klappede og klappede for at undgå at mærke
og pressede det nedad i svælget
At vi er vokset fra hinanden
at du ikke burde spise alt det
det er noget med kalorierne og det modemagasin
at jeg ikke burde spise
at jeg burde være
det døde kød i jorden