Jeg ligger i en bred, blød seng
tegner stjerner på mine lår
jeg er en GIRL, interrupted
i et velment computerspil
en figur med Lisas ansigt og Daisys krop
jeg bor på et hotelværelse
spiser rotisseriekylling med fingrene
gemmer skroget under sengen
så stuepigen kan finde det og
smide det i en grøn container
jeg kan springe mellem skybanker
fire mig selv ned ad store klippevægge
klatre op langs indersiden
af en vulkan og strække mig
for at nå den skinnende guldmønt
der svæver et sted over mit hoved
i baggrunden Skeeter Davis:
Don’t they know / it’s the end of the world / it ended when you said goodbye
jeg krydser Berlin
på pixelerede ben
sætter mig i en myretue
i en offentlig park
dyrene strømmer frem
fra jorden og begynder at
bide mig i anklerne
jeg kradser dem til blods
udretter ikke mere end det
en kvinde på gaden vil
sælge mig en nøglering
to testikler beklædt med similisten
jeg er en figur
ude af stand til at forstå at
andre kan agere ud fra motiver
som ikke ligner mine egne
jeg tager metroen
hviler min hage på et gelænder
en flue ligger ved min kind
blå på den ene vinge grøn
på den anden
som om døden kun eller mest
er indtruffet på den ene side
game over vil jeg hviske
til den velvidende at
rollerne lige så vel
kunne være ombyttet
under alle omstændigheder
kunne jeg godt tænke mig
at slikke gelænderet
rent for fedtpletter
se om det ville indgyde mening
jeg går tilbage mod hotellet
over broen forbi
den store vippe i stål
med påskriften
emotional swing
batteriikonet over mit hoved
lyser faretruende rødt
jeg låser mig ind på hotelværelset
bruger ti guldmønter
på at opløse en Treo
i et glas vand
drikker den lyserøde
mushroom cloud og
føler mig sikker på at
hver slurk bringer mig
tættere på et avancement
til den næste verden.