Store Økssø
Vi har en fast rute,
en oval, der slutter om sig selv.
Søen er smuk i rimfrostsvejr
denne dag i december.
Dine skridt er ikke så travle,
du er forsigtig med ikke at glide,
jeg tilpasser mig gladeligt,
for så er der tid til at tale.
Vi skal bo i Thy
med fygesand på tagene
og børn med vindblæste frisurer,
udmattede om aftenen af leg.
Og vi skal ud og rejse,
pakke stationcaren til loftet
køre tværs gennem Tyskland,
ligesom I gjorde, da du var barn.
Og vi skal bo i Berlin, når børnene er store
vi betvinger os ikke deres nærhed,
vi er über-cool med salt og peber-hår,
lange uldjakker og slanke halstørklæder.
Og vi har aldrig lånt en krone,
lever velvilligt fra hånden til munden,
som dyr er vi umiddelbare
og nærer os ganske ved eksistensen.
Og så dør vi en dag, men det er i orden,
Tilforladeligt, da vores børn og deres børn
står og våger ved sengegærdet,
indtil åndedrættet stopper
først hastigt, så langsomt, så stille,
og vores børn vil fortælle hinanden historier
mens vi genfødes i jorden,
der er kold og våd.
Vi standser, du har en tåre ned ad kinden
det er rigtigt, men lad os ikke tale mere.
Vi følger stien videre
rundt om den dybblå sø.
Flade på Mors, den 14. november
Hun skal sove, da solen går på hæld
over rimfrosne bakker, der skærmer halvt
for den klare blås bløde overgang
til nattens sorte opak.
Stjernerne og månen står tidligere op,
her lidt udenfor Flade på Mors i november.
Endnu kan jeg se det kuldskære muddergrøde
og granitstenene, hjulene ruller over.
Poppelallén hilser os med knyttede næver,
landevejens krat er tæt af grene, det dækker
for et lille åløb, som fosser mod en sø.
Vandet vil nå frem, inden det fryser.
Der stråler kulde fra hænder og fødder,
turen går retur til huset i Flade på Mors,
denne fremmede ø, der for en stund
får lov til at kokettere som arnested.
Jeg ser et pantomimespil blive opført
gennem stuens klare panoramaer,
fra brændeovnens slentrende orange
ser jeg forældre med voksne børn.
Viser glaspartierne mig en tidslomme,
regibemærkninger fra en tidligere tid?
Tøjet stråler stadig af den frosne luft
da vi træder ind i varmen igen.
Fra køkkenet ser jeg ned i stuen,
bag den brager det af mørke.
Gad vide, om man kan findes
udenfor huset udenfor Flade på Mors.