Bjørn Friis Thomsen: Aftensuppe

Sin egen virkelighed. stop. svanernes
halse svirper når de sætter over himlen
og du må være sådan en der elsker appelsin
Billedet hænger i en mindre og mindre
original udgave i et ikke førnævnt sommerhus
ved Limfjorden som jeg her inderligt be’r til kan
holde mine erindringer sammen. Det klare vejr
rykker det modsatte standpunkt flere sekunder
nærmere, som en fjordbred. Over bordet svæver
en slags lampe. I al begyndelse er en mor en ufo
et uidentificeret fødende objekt, til hun lyser op
i et smil. Spædbørn vokser ud af alle hjørner
Farveprøve: En tid boede han i huset overfor
oplyser biografien, som voks; som den ældgamle
forskel på medicinere og kirurger; som os
der spiser aftensuppen endeligt en aften
og jeg kan ikke stoppe tanken om Willumsens
fødder der enten planter folk eller
i de fleste tilfælde svæver

Flere bidrag