Når jeg rækker dig den her tekst, vil jeg sige:
”Undskyld”
”Jeg var nødt til at placere dig et sted”
[STOL]
Og så placerer jeg dig forsøgsvist på en stol og skriver et digt om dét,
fordi jeg elsker den måde, du sidder på en stol på
(sort silke – smuk!)
Stolen står i et rum med blå vægge (de skaller)
En grøn dør fører ind i rummet.
Jeg går gennem den dør og rundt om dig.
(din isse: en stubmark, jeg gerne vil løbe i på bare fødder)
Jeg prikker min fremstrakte pegefinger ind i dit sort-trøjede bryst,
ikke fordi den gestus i sig selv er betydningsbærende,
men fordi jeg føler, at min pegefinger hører til dér,
(altid har hørt til dér),
at den så at sige kom hjem den dag,
den første gang borede sig ind i dit bryst
Du fletter benene sammen på stolen,
sammenføjningerne knirker
Din lange krop, baby,
den vil gerne strækkes
det her digt er alt for trangt til dig
og min tilskyndelse til at sætte mig overskrævs på dit skød
er
et overgreb,
jeg helst vil undgå,
desuden vil jeg gerne se dig i noget andet tøj,
så jeg skriver nogle flere digte og kalder dem en suite.
[SUITE]
En suite er en serie af sammenhængende rum, der tilsammen udgør en boligenhed, der ofte er større og mere eksklusiv end andre boligenheder.
Den suite, jeg forsøgsvist placerer dig i, består af tre rum, som vi nu skal besøge:
I det første står et kæmpemæssigt klædeskab
Jeg åbner lågerne til det skab (de binder), og finder tøj frem til dig:
En tyk vatteret vest (sort)
Og et fyldt pilekogger til ryggen
(Helt klart et pilekogger til ryggen)
Og noget, der kan snøres:
Håndledsbeskyttere i slidt brunt læder eller laksefarvet lærred med snore af sort skind.
Du ser på dig selv i skabslågernes spejle (som et kamera på en seværdighed)
Lige lovlig selviscenesættende, søde
Vil du gerne have, at jeg kigger på dig?
Det andet rummer en umådelig sofa
Jeg lægger mig på knæ foran den sofa
(den er rød)
Du gemmer dig inde i mørket (ansigtet fuldt af nullermænd)
”Ksksks, jeg gør ikke noget”
men det gør jeg jo
jeg trækker dig ud
(krattende og bidende)
og knuger dig ind til mig i et jerngreb, du ikke kan undslippe, tvangskæler med dig (jeg har havehandsker på)
(jo, det kan du godt li’, det kan du godt)
Indtil du godt kan li’ det
Jo, du ka’
så
I det tredje rum står en dobbeltseng
Sengen er dækket af et blødt, hvidt lagen, den fylder hele rummet ud.
Når jeg åbner døren ind til sengen,
står jeg automatisk for dens fodende
Jeg rækker hånden frem og trækker lagnet af.
Din udstrakte, afklædte krop….
Er den til mig?
Må jeg kigge på den sådan her?
Må jeg krybe frem over den?
Som en ræv kryber frem over is på en sø? Som en vind kryber gennem byg på en mark?
Ssshhhhhh!
Dit svar
er
en risiko
jeg ikke vil løbe
Men jeg har lyst til at se dig galopere som en hest,
så jeg skriver nogle flere suiter og kalder dem en bog.
[STRANDENG]
Bog er betegnelsen for bøgetræets frugter. De kan spises, og smager næsten som mandler.
De bøgetræer, jeg forsøgsvist placerer dig ved, grænser op til en strandeng, som du straks springer ud i.
Jeg kaster mine øjne efter dig (overhånd),
de flyver rask over engen.
Men jeg er en dårlig skytte, jeg rammer et vandhul.
Øjnene lægger sig til hvile på bunden.
Jeg løber ud til vandhullet og fisker dem op med et sommerfuglenet,
jeg tager blikket til mig og vandrer ud over engen…
…vi finder dig helt nede ved strandkanten
du sidder på en sten og læser i en bog.
Dine sko er fulde af mudder, du har birkebark i håret.
Pilekoggeret ligger på jorden, der er kun én pil tilbage.
Jeg rækker frem og snupper bogen.
Du kigger på mig: En ræv på en pandekagemand, der gerne vil over en flod
Så slår du hænderne for øjnene og begynder at tælle.
Jeg lukker bogen i
med et tørt smæld
og løber…