hey Sara
vi skal med bus 200e fra kobánya-kispest
træerne nede bagved
det er popler
tror du ikke
store hvide fnug drysser fra dem
halvmånen duebryst
læg hånden her
fnugfanger
stærk forsommer
lyset er spinkelt endnu
kirkegårdens søjleplads
en mand på en bænk
hans trøje har samme farve som himlen
længes efter en hånd at holde i
Sara kan du holde ud at
vi er de eneste med vilje
vi skal blive optaget og slugt uden
at en sult ophører
At vi skal gå blandt de ulasteligt klædte træer
blomster påsat med kyndig hånd
andægtigt venter de på os arm i arm
at vi skal indgyde dem håb
er det bevægende, træerne er bevægede
indtil vi ikke kan tillægge dem mere
*
jeg leder efter noget som kan kaldes mit
vil erobre som rødder
søger langsomt et stof hånden kan lukkes om
at være en slank, ru stamme med jordforbindelse
er det for meget forlangt.
søger noget jeg kan holde i mig,
døden, et barn, en pille under tungen,
et punktum, en nullitet, en glaskugle, en fregne,
en svalerede i kronen, en finke, en hemmelighed,
jeg ku ta lyset
jeg ku lukke det inde
omsætte og filtrere