*
Hver morgen starter det gule forfra
hver morgen
kalder lysfrekvenserne
dagens farver frem.
*
Stirrer vredt på de gule bøger
jeg ikke læser
tænker på den gule sol
jeg ikke så
og den Ikeagule farve
som ikke er sig selv
uden dens blå
men gul er ingen mangel
den ånder, stilfærdigt
boblende
ser i vandoverfladen
en ny verden stige op.
*
Har den gule mere at sige mig
går i skoven
ingen sne på skrænten mod øst
den første sne
har den gule mere at sige
siger jeg løfter blikket ser
marken, der i går var mørkebrun
grønlig
nu løfter den sig i tynd, hvid sne
og over sneen vajer
det tørre græs
og sådan ser det ud
første mark, anden mark
hele vejen op mod huse
hvidt, svajende gult
i tørre striber
over det hvide
senere går jeg hjem
går mod nord og ser solen
fange sneens små toppe
tænker, det bare er mig
men indenfor falder jeg over
et af hendes malerier
og det viser så tydeligt
sneens småbitte bjergtinder
solens gyldne glasur
jeg tænker
selvfølgelig kommer det derfra
du skal tilbage.
*
Samler det hele sammen
går hen i skoven
gennem tågedis over sneen
som om det hvide damper
til spor af hare, rådyr, ræv
naboen jeg møder
havde mødt en anden
der havde mødt en ræv
musvåge, gæs, hører spætte
og så bades jeg i sollys
den stiger op
først lyserød, så varmt gul
og indhyller mig
jeg er væk
kan ikke se andet end
rimtåge og lys
forsvinder
her, mere
hestene er inde.
*
Skærer ingefær
hælder rapsolie
ser en kikært på gulvet
halvt inde under bogreolen,
hyldemeter af bøger ved at
kollapse over dens
skal, dens bløde indre
dens halvt udtørrede væren
spiser ingefær
pudser næse
beskues af kattens øjne
som kun nogle dage
er grønne
han siger
den gule lænestol
skal vi stille den til opbevaring
jeg ryster på hovedet
ser væk.
*
Skyerne løber over himmelen
blæser fra øst
mærkeligt, sne og det
åbne og åbne
alt skinner
nabohuset, marken
mørke fyrretræer derovre
skinner
og vi sang om det hvide
i morges
en fars blonde hår ved
siden af mig
han brummede pludseligt med
min søn drejer sig og
ser op på ham
stemme som blæsten
min søn smiler
opmuntrende
kom nu
mod kyndelmisse.
*
Alt gult er væk
jeg leder og leder
kendte steder
ukendte
intet
mumler
erantis smørblomst påske
lilje pinselilje tulipan for
sytia forsytia forsytia
påkalder farven
som halvstore børn
kom nu hjem.
*
Famler mig frem gennem tågen
over isslag, gråbrun tøsne
følger de gule streger på fortovet
efterladt af fjernvarmefolket
på parkeringspladsen lækker arbejdsbilerne olie
tripper igennem skinnende pøle af
asfalt klædt i skinnende satin
i butikken er limoncello på udsalg
venter og venter
stirrer på flaskerne
ham foran har taget røget filet
i stedet for skinke
”et fejlkøb,” siger han
til drengen ved kassen,
den lille med øreringen,
”jeg skulle jo have skinke”
de taster og taster
jeg venter
jeg skrider hjem
gule dage, på en måde,
gulsote.