Eva Maria Lund Nielsen: digt

I dag, det er den slags mørke, det gennemtrænger vasketøjet

Udbløder børnene, indhyller børnene, 




 
 
 
Forsøger at tørre børnene
 
 
Efter vi er flyttet hertil, er jeg begyndt at sortere mørket i kategorier, artsbestemme det



 
 
Det bløde, kvalmen

Det, der opildner de små, myrerne, børnene

Det, der er tungt, tungere end heste, det lægger sig altid nederst
 
 



Lydene skærer ørernes mørke itu



 
 
Det barnlige

Kan du huske det, når vi skulle sove, vi lukkede øjnene på skift, den ene vågede over den anden

Der var tidspunkter, hvor vi glemte, hvordan den andens øjne så ud, ik formen, den kunne forstås, og vi var sikre på, at indersiden af øjenlågene måtte være filmlærreder, der måtte udspilles noget, jeg var misundelig på det, ku tænke mig at rive det yderste af, så du intet andet så end mig

Vi sagde til hinanden, vi ses derinde eller i morgen
 
 
 

Flere bidrag