Eva Nørgaard: To digte

Om rum

Rummet er lyset
der kolliderer med tiden.
Rummet er i åbningen
det konturløse
ubestemte.
Rummet er
opbyggende
presserende mod tindingen
som spaltninger.
Rummet er i rum mod rum
i legemliggørelsen
af gnidningernes forførende diskant.
Rummet er
sine tilsløringer
sin døvstumme uomgængelighed
sin komedie. Rummet bevidner det evindelige frafald
og lukker døren.

Rummet er
i lejligheden.
Rummet er
i længslen.
Rummet konsoliderer sig som vane, jeg bliver.


rummet i sig selv.

Rummet fri for dimensioner.

 

 
 
 

Om døden

Døden er tiden
der kolliderer med lyset.

En nåleskov under nakken.
På tværs af forskydninger.
Gennem projektet.

 
 

Flere bidrag