Henrik Bundorph Lauritzen – Digte

da jeg var barn
blinkede det elektriske lys
pludselig af og til
mor forklarede
at det var fordi elektrikeren på elværket
ganske vist kun for et kort øjeblik
kyssede sin kone
jeg vidste ikke helt
men jeg syntes om den forklaring
det måtte også være elektrikeren
der tændte for gadelygterne om aftenen
ved tryk på en eller anden knap
og også her kunne der vel være en lille forsinkelse
inden lyset tændtes
og man undgik måske en bøde
for ikke at tænde cykellygterne rettidigt
som vist var en halv time før lygtetændingstid
og dér skulle politiet jo lige stå og regne efter
og så slap man måske

at være menneske i verden
det er fx
ikke helt at vide
hvad man skal gøre af sig selv
når manden
der egentlig gik lidt i vejen
ved kaffekværnen i supermarkedet
mens han fortalte om sin kaffesmag
og det vigtige i ristningsgrad
og et par andre ting
som jeg allerede har glemt
og så slutter han af med at sige tak for samtalen

dagen er meget lidt perfekt
falder tilfældigt over artikler i avisen
jeg ellers ikke ville have læst
pynter lidt på indkøbsprisen
når du spørger
falder i staver
over den gamle mand
der triller afsted med hunden i sin rullestol
koger ris
fordi jeg ikke lige fik skrællet kartofler
holder 2 minutters stilhed
uden nogen præcis adressat
men måske er der nogen derude
der tar imod

jeg sniger mig til at læse
andre folks glemte indkøbssedler
i bunden af indkøbskurven:
mælk, smør, wc-rens, pålæg
og jeg har det lidt skidt med
wc-rens og pålæg
lige ved siden af hinanden
men så kommer det til sidst
nederst på sedlen:
en lille ananas
med lille i parentes
og jeg tænker straks på ristaffel
med ananasstykker i en lille skål
som afrodisiaka
og de elskende
putter små ananasstykker
i munden på hinanden
og verden er ung endnu

Flere bidrag