*
du lagde hænderne sammen og spredte dem igen mellem frakkerne i skabet og forsvandt; jeg fulgte efter dig ind under trappen med lommelygten; med fastelavnsrisene; med farveblyanterne; mange år efter lå jeg og halvsov på hestens ryg mens den gik og græssede; hvordan tankerne bevæger sig som store hvide skyer ændrer sig langsomt; som hesten skiftevis hvilede højre og venstre bagben under mit hoved; som en skygge trækker sig henover marken sammen med tanken om mørket under trappen da lommelygten gik ud; hvordan du skreg og sloges med monstret under trappen med dit fastelavnsris; hvordan du sparkede lågerne op og lod solen ramme mig på hestens ryg.
*
en af pædagogerne holdt en hånd foran hendes øjne og drejede hendes ansigt ind mod brysterne; her kunne hun høre det store hjerte banke afsted mellem bjergene; pædagogen spurgte ind til hendes fars have; om blommetræernes hvide blomster blæste rundt i en hvirvelvind af halm ligesom sidste år; om hun havde samlet nogle af dem i et vandbad i vindueskarmen ligesom hendes mor altid gjorde; da ambulancen kom, stod vi med vores små kroppe presset mod hegnet; var stille og lyttede til lyden af sirener, der slog sig mellem træerne på legepladsen; igennem kroppen; følelsen af fremmed alvor.
*
du kan godt huske at han aldrig så på én når man trådte ind i rummet; at han var gammel og havde flere hår i næsen end på hovedet; at hans hænder var store, ru og voldsomme inde i éns mund; det var noget vi frygtede i klassen; at éns navn ville blive råbt op; at man skulle ligge og se op i den sorte skov i hans næse foran troldene på loftet; at du lå og tænkte på de våde ravne der stormer skrigende mod himlen fra træerne over Galgebakken; at folk blev henrettet i gamle dage samme sted som man kælker i dag; at du fór afsted med din lille ømme mund helt åben i frosten; at du strakte dig mod himlen og skreg.