De fleste har det med læsning som med luksus. Det er noget man gør, når man har tid, lyst og penge. Sådan er det især med lyrik og kortprosa – det eksperimenterende og formbrydende er flødeskum på tilværelsen og roser i forhaven, svaner på søen, trøffelolie og safran.
Men forestil dig et rum eller en livssituation, hvor det at læse er intet andet end smør på brødet.
Tag fx barndommen. Her er læsning lig med læring. Læsning er en slags forklaring af den store virkelige verden, barnet er landet i. Fra de simpleste farverige stofbøger, som ikke adskiller sig fra tøjdyret, til pegebogen, pixibogen, billedbogen og højtlæsningsbogen – alle fortolker de vejen ud i verden med befriende nødvendighed.
Den studerende har ordene som sit levebrød, og hvis han eller hun ikke har lært at læse, så bliver læreårene i de højere luftlag svære. De nødvendige tekster vil være faglitterære, men sky ikke skønlitteraturen eller det velskrevne essay, digtet eller kortprosaen. Når den studerende skal til at skrive opgave, vil det være så meget nemmere at formulere sig på skrift, beskrive verden, hvis en smule lystlæsning har været blandet op i studiebøgerne. Den der kan læse kan nemlig også skrive.
Når man bliver forælder sejler ens egen læsning agterud, fordi karriere, vasketøj og søvnmangel sluger overskuddet, men uundgåeligt højtlæsning står stadig på menukortet. Der skal læses godnathistorier og godmorgenhistorier, og ofte vil det være ens egne øjenlåg, der først falder i. Pludselig skal nogen lære at læse, og læsningen skal videregives som en gave – en af de pladser i skyggen der er tilladt og ikke kræver en netforbindelse. Læsning er en slags kvalitet – tilbagetrækningen er en slags lindring og en slags indsigt på samme tid.
Udenfor de ovenstående situationer står læsningen over for et frit fald. Biblioteker taler om livslang læring, men alt tyder på, at det kun er et fåtal som forbliver bogstavslugere og kontemplerer livet gennem litteraturens kaleidoskop. Læsning er et tilvalg og den tager en del af den tid man har til rådighed som menneske – den tid hvor man også skal se serier og hænge ud med vennerne. Konkurrencen i et moderne liv er stærk, og man må spørge, om et liv med frie valg i virkeligheden er der, hvor litteraturen er stillet dårligst?
En interessant og tankevækkende modsætningen til det frie valg må være fængslet, en samfundsinstitution som i sin genskabelse af en normal hverdag bl.a. har egne biblioteker. Fængslet er i den grad kendetegnet af at være tilbagetrækning – der er tid til at tænke – og det afspejler udlånstallene på de interne biblioteker ligeledes. I 2010 var udlånstallet pr. indsat 45 titler i Østjyllands Statsfængsel.
Frihedsberøvelsen er den ultimative modsætning til netop den oplysningstilstand og dannelse, som læsningen bl.a. bidrager til, men i det paradoks ligger der måske den sandhed begravet, at læsningen og teksten som medie fordrer et tilvalg af stilhed, fordybelse og refleksion.
– – –
To redaktører forlader desværre redaktionen. Asta Broe Borch starter på Biskops Arnö forfatterskole fra efteråret og kommer derfor ikke til at have tid til redaktionens arbejdsopgaver. Christine Lind Ditlevsen stopper desværre også efter et år i redaktionen. Vi kommer til at starte en proces op med at finde nye kræfter til redaktionen.
Vild Maskine har sponsoreret juni måneds udgave af Slagtryk. Vild Maskine udgiver blandt andet dansk skønlitteratur og i efteråret udkommer Cecilie Bødkers debutroman “Sortsyge”. Cecilie Bødker stod bag Slagtryks forside i maj 2018 og marts 2016.
Vi holder publiceringsfri i juli – send gerne nye tekster til når vi starter op igen. [læs om at sende ind til Slagtryk]
Men forestil dig et rum eller en livssituation, hvor det at læse er intet andet end smør på brødet.
Tag fx barndommen. Her er læsning lig med læring. Læsning er en slags forklaring af den store virkelige verden, barnet er landet i. Fra de simpleste farverige stofbøger, som ikke adskiller sig fra tøjdyret, til pegebogen, pixibogen, billedbogen og højtlæsningsbogen – alle fortolker de vejen ud i verden med befriende nødvendighed.
Den studerende har ordene som sit levebrød, og hvis han eller hun ikke har lært at læse, så bliver læreårene i de højere luftlag svære. De nødvendige tekster vil være faglitterære, men sky ikke skønlitteraturen eller det velskrevne essay, digtet eller kortprosaen. Når den studerende skal til at skrive opgave, vil det være så meget nemmere at formulere sig på skrift, beskrive verden, hvis en smule lystlæsning har været blandet op i studiebøgerne. Den der kan læse kan nemlig også skrive.
Når man bliver forælder sejler ens egen læsning agterud, fordi karriere, vasketøj og søvnmangel sluger overskuddet, men uundgåeligt højtlæsning står stadig på menukortet. Der skal læses godnathistorier og godmorgenhistorier, og ofte vil det være ens egne øjenlåg, der først falder i. Pludselig skal nogen lære at læse, og læsningen skal videregives som en gave – en af de pladser i skyggen der er tilladt og ikke kræver en netforbindelse. Læsning er en slags kvalitet – tilbagetrækningen er en slags lindring og en slags indsigt på samme tid.
Udenfor de ovenstående situationer står læsningen over for et frit fald. Biblioteker taler om livslang læring, men alt tyder på, at det kun er et fåtal som forbliver bogstavslugere og kontemplerer livet gennem litteraturens kaleidoskop. Læsning er et tilvalg og den tager en del af den tid man har til rådighed som menneske – den tid hvor man også skal se serier og hænge ud med vennerne. Konkurrencen i et moderne liv er stærk, og man må spørge, om et liv med frie valg i virkeligheden er der, hvor litteraturen er stillet dårligst?
En interessant og tankevækkende modsætningen til det frie valg må være fængslet, en samfundsinstitution som i sin genskabelse af en normal hverdag bl.a. har egne biblioteker. Fængslet er i den grad kendetegnet af at være tilbagetrækning – der er tid til at tænke – og det afspejler udlånstallene på de interne biblioteker ligeledes. I 2010 var udlånstallet pr. indsat 45 titler i Østjyllands Statsfængsel.
Frihedsberøvelsen er den ultimative modsætning til netop den oplysningstilstand og dannelse, som læsningen bl.a. bidrager til, men i det paradoks ligger der måske den sandhed begravet, at læsningen og teksten som medie fordrer et tilvalg af stilhed, fordybelse og refleksion.
– – –
To redaktører forlader desværre redaktionen. Asta Broe Borch starter på Biskops Arnö forfatterskole fra efteråret og kommer derfor ikke til at have tid til redaktionens arbejdsopgaver. Christine Lind Ditlevsen stopper desværre også efter et år i redaktionen. Vi kommer til at starte en proces op med at finde nye kræfter til redaktionen.
Vild Maskine har sponsoreret juni måneds udgave af Slagtryk. Vild Maskine udgiver blandt andet dansk skønlitteratur og i efteråret udkommer Cecilie Bødkers debutroman “Sortsyge”. Cecilie Bødker stod bag Slagtryks forside i maj 2018 og marts 2016.
Vi holder publiceringsfri i juli – send gerne nye tekster til når vi starter op igen. [læs om at sende ind til Slagtryk]