I
vi er ikke meget
blot
organ pakket ind i andet organ
min krop: en maskine, en uendelig de- og regenerering.
II
vinteren kom bag på os
motorikken lider under kulden
fingrenes koreografi forværres
årstiden der blot demonstrerer
kroppens uundgåelige forfald
III
og her er urørt
ørkenhud, ørkenlæbe
nomadehjerte