Meta Skriver – Et digt

Du ser bedre ud med tøj på, sagde du
oppe på mit værelse
over stuen.
Der var blade over det hele
i det store rum
kørt ind med trillebør ikke
så fantastisk dagen efter
men der stod en tipi i haven, man bare kunne sove i
og det gjorde næsten ingen
vi sagde meget lidt i starten for ikke at ødelægge
noget og det passer
meget godt med resten:
at du allerbedst kunne du lide mig en sen aften
på en mark
      bag min ryg.


Hud mod hud lå vi på en madras mellem zebra-
finker og marsvin, der døde fra mig.
Du var højst sammen med mig
fire dage ad gangen
så skulle du ned til tegneren i fjorden
det havde ikke noget med mig at gøre
men noget med det der var sket
før mig og din familie
jeg faldt som et kussehår
ud af dit skæg
havde tegneren sagt
han kunne virkelig
kende forskel, sagde du
og lo


Du ville gerne have mig med til Lofoten selvom jeg altid gik
rundt med ekstra sokker
jeg skulle lave ting som at sy og lave mad og føde børn mens du
byggede en båd gik på jagt den slags
som om og jeg så op i loftet
og tænkte på afstandene
ligesom med flere andre
mænd i mit liv og også siden
har jeg ligget på en madras i nærheden
af fugle og følt
et og andet


Om aftenen på marken, sagde en bekendt:
han må virkelig ha ku li dig, og det
kom bag på os begge men da var du erstattet
med en anden
der kort efter ikke ville mere fordi jeg
blandt andet var for tyk til ham
på en briks i Horsens
og om hans forældre
kan man sige at de var meget kærlige
over for deres opdræt
men det virker en anelse søgt
selv havde han melorme
i en skuffe i skrivebordet
og skildpadder
og hans nye kæreste som jeg
senere så ham med var
tynd i det og meget
lys
de fnisede sammen i gågaden
oppe ved banegården
som børn
lige høje

Flere bidrag