Mia Louise Dinitzen: Bønner og Digte

Bøn 1

Min bøn breder sig

Når jeg bader
i søen
betragtes jeg af Dig.
Når jeg sænkes
i kulden
betragtes jeg af Dig.
Fødderne
omsluttet
af slambunden
betragtes af Dig.
Når skidtet klæber
til mine lår
til mine lægge
betragtes jeg af Dig.
Selv når jeg intet er
betragter Du mig.
Selv når jeg ingen er
betragter Du mig.

Du så barndommens lus.
Du så mit hævede eksemkøn.
Du så at jeg pissede på gulvet som en hund i vrede.

Jeg forsøger med vold at skille mig af med mine talenter.

Digt 1

I haven hviler jeg mig
som en blomst i blomst.
Jeg kan ikke gemme mig i solen
ej heller under træerne.
Jeg prøver at læse digte
men jeg forstår dem ikke.
Jeg prøver at læse versene
men jeg forstår dem ikke.
Jeg drømmer om byen
men husker Gud.

Digt 2

Om aftenen
synger jeg
dit navn.
Om aftenen
lader jeg minderne
glide igennem mig
som en velsignelse.

Bøn 2

Så snart Du tager det hele fra mig
giver Du mig det også.
Så snart Du tager det hele fra mig
giver Du mig det også.
Så snart Du tager det hele fra mig
giver du mig Det også.
 
 
 

Flere bidrag