MELLEM TO HJERTESLAG
skoven står i en mørk grøn beta
som om foråret
ikke helt tør committe endnu
grenene skriver langsomme beskeder
i vinden
koder uden modtager
jeg går ned mod vandet
med lommerne fulde af vinter
den slags kulde
der ikke sidder i huden
men i arkivet
et sted bag mig
i huset
bevæger en stemme sig gennem rummene
som varmt lys gennem træværk
den slags tilstedeværelse
der ikke kræver forklaring
kun plads
havets overflade
er sort som en slukket skærm
men under den
arbejder tidevandet
tålmodigt
som en algoritme der ved
at alt vender tilbage
jeg står stille
og mærker noget i brystet
der løsner sig
en millimeter
måske er det sådan
foråret installerer sig
ikke med fanfarer
men med små rettelser
i mørket.
18:18 I KLINT
jeg gik ud i skumringen
uden sko
og uden hensigt
en hare løb over grusvejen
som en tanke jeg ikke turde tænke
på det afsvedne græs
stod jeg stille,
mens tiden slæbte fødderne gennem hækken
18:18
ikke et klokkeslæt
en portal til natten
og jeg har allerede sat min sko i mørket.