Samuel Hughes: NAKKEFOLDSSCANNING

Udenfor hospitalet hører jeg en mand brække sig i en busk
Han er sikkert syg

Vi går ind i Riget
Vi er en halv time for tidlig på den

Hvad gør man hvis fosteret er sygt?

Venteværelset er stort og åbent
alle vegne sidder der mennesker
kvinder ligger på brikse langs væggen

Vi bliver nødt til at stå op

Efter lidt tid får vi plads i en sofa
Overfor os sidder to kvinder hver for sig
De ser begge noget på deres skærme
På den ene kører der et afsnit af Lost
det hvor den ældre skaldede mand er ved at dø

Jeg kan ikke se hvad den anden ser
selvom jeg prøver

De har enorme maver og store lår
Den ene kvinde har taget sine sko af

Skal jeg gøre det samme?

Hvad med min jakke?
Eller Annas?
Har hun det også varmt?

Jeg henter noget vand

Der er mange kvinder i venteværelset
Få mænd
Der er varmt og solen skinner udenfor
Det må opvarme hele bygningen
Kan man åbne et vindue?

Der er to mænd herinde ud over mig
Vi har alle tre vores jakker på

Jeg er slet ikke bekymret siger jeg
som om jeg kan tage Annas bekymring fra hende
som var jeg et kar eller en kop
hun kan hælde den over i

Det virker ikke

Er det en fabrik hvisker jeg til dig
Et spædbarn skriger fra et sted man ikke kan se
Jeg bliver skræmt og ser op
Andre gør det samme

Jeg har aldrig været så bange før

Jeg ser nogle magasiner på et bord
Jeg må distrahere mig selv
Det er dameblade
boligindretningsmagasiner og modeblade

Ved bordet sidder en mand med sin kæreste 
Hun ligner Anna
Ikke af udseende
men af situation og omstændigheder
Jeg smiler og rækker ind
tager Costume der ligger nærmest

Anna beder mig finde vandrejournalen
En gul papirjournal som alle gravide får
Begge vores mødre har gemt deres og vist dem til os

Den er vigtig

Vandrejournalen er simpel af udseende
Der står forskellige oplysninger om Anna og graviditetsforløbet
Forskellige læger og jordemødre skriver i den
om fosterets udvikling
men jeg er ikke sikker på
hvad der egentlig står
selvom jeg har kigget i den flere gange

I Costume læser jeg en artikel om Dea Trier Mørch
Hun har lavet tryk der viser fødende kvinder

De er smukke

Hun har også skrevet en bog – Vinterbørn
Den vil jeg læse når jeg kommer hjem
Jeg har ikke læst noget om fødsler og mødre og fædre og børn endnu
Jeg siger til Anna
at jeg vil læse den
hun nikker

Så kalder en jordemoder
Da vi giver hånd
får jeg ikke sagt mit navn

Vi bliver guidet ind i et hvidt kvadratisk rum
Jeg sætter mig
Anna spørger mig hvor vandrejournalen er

Jeg skynder mig tilbage
det overrasker mig
at venteværelset stadig findes
efter vi har forladt det

Anna fortalte aftenen inden
at hun er bange for at maven er tom
at skærmen kun vil vise et tomrum
Det skal du ikke være bekymret for
sagde jeg
men jeg har præcis den samme tanke

Jordemoren siger til mig
at jeg skal sætte mig på stolen
ved siden af briksen
og jeg tænker på
at sige noget sjovt
men gør det ikke

Jeg sætter mig bare

Jordemoren beder Anna trækker ned i sin nederdel
op i sin top
Beder hende rykke tættere på
Jordemoreren trækker længere ned i trussekanten
så Annas øverste kønshår viser sig

Lysebrune

Hun siger noget om skambenet
blæren
Hun sprøjter en gele ud på maven
og trykker hovedet ned i det gennemsigtige

Maven er ikke tom

Flere bidrag