Nanna Storr-Hansen: 5 digte

Sådan det skinner nu alle med pels
i solen den skinner alt skinner
i solen den er fremme forrest
øverst over
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Dyr husker katastrofer
så vel som vi det er årstid for
æg dans åbne munde jeg kan ikke
vente det skinner alt sammen
jeg er med jeg ønsker det hele
jeg ønsker alt skal ske for alle
hænder og skovle rigdommen skal
udmatte sig selv glinse sådan dejligt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Der er ret mange
steder i mig som minder om
jer minder om alle jeg
giver mine hænder
og skuldre med nu sådan
sprækker jeg er det kærtegn
for vejret at ruden står
åben er det en nødvendighed
er der mere at komme
efter inde i huset
er der mere at tage selv
lidt sten kan vi tage smide
i vandet vandråbende
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Det er navnets ansvar
at være holdbart
hvem vil gå med til det
eller jeg kan bedre se
jeres øjne i alvoren
sådan jeg gennemtænker
mit forbrug ned til de mindste
detaljer det er mit værn
for kalvene det er mit værn
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ræven har godt
set mig da jeg siger
ræv der er en ræv
vi kigger på den for
en sikkerheds skyld
før den flytter sig
gennem kornskoven
så bliver skoven en
anden togets
grimme lyd må være
nok så forstyrrende
må være lige tilpas
gennemgående
mærkelig pelset
stof stikker ud under skinnerne
virker uholdbart
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Flere bidrag