Nicolaj Stochholm: Charles Manson, Che Guevara, Imelda Marcos og Barbara Cartland

Charles Manson

Lys alt er levende væv her
på jorden et trick en tråd alle
sovende din lyst er vriddet
i dine hofter før jeg slår dig
og du dikterer mig at denne
samling står ikke fast end
ikke linjen er sikker mere
solens stråler rammer mig
og du siger at det ikke er
jordskorpen der slynger sig
omkring men os der rives
spændt i stød sådan åbner
du dig og jeg hører byen
Wien og din stemme jeg
tænker at du aldrig at du
aldrig holder op for mig
og dine arme er mit bryst
dit knæ er min eftertanke
dine fødder er mine skridt
 
 
 
 
 
 
 
Che Guevara

Du ødelægger billedet du elsker
det er et billede af mig på stranden
en sommerdag jeg hjælper dig og
smadrer det totalt billedet der førte
os sammen billedet jeg også elsker
nu er jeg fanget som mig selv og du
kan ikke kende mig igen du leder
efter det mørke billede i mit ansigt
du leder og du hjælper mig ikke
jeg hjælper dig ikke jeg kan ikke
genskabe det billede på et øjeblik
det må vokse ud igen med tiden
jeg er den samme jeg er drengen
alene på stranden en vinterdag
 
 
 
 
 
 
 
Imelda Marcos

Læse læse brystvortens introverte bue
læse læse røvhullet sonetten læse læse
raseriet i hvert et øjenpar læse læse kussen
alene læse læse min tørst i din mund læse
læse hændernes flugt læse læse for at pløje
furen læse læse for at høre det igen læse
læse tomrummet erstattet med skriftens
tomrum læse læse et pludseligt blivende
hysterisk anfald læse læse den omvendtes
blindhed læse læse årene længere ud
læse læse ensomheden i det afviste
sekund læse læse lykken og døden
i det bekræftede øjeblik læse læse
dig i dine høje røde usårlige sko
 
 
 
 
 
 
 
Barbara Cartland

Min pik er uden empati
den elsker feminister og hader
på sin svingende vis at få ret
for det har den jo allerede
den voksede op uden at forstå
samfundet og da den forstod
dansen var jeg blevet gammel
og ligeglad med det fællesskab
kontrolleres den af samfundet
får den kun lyst til at forsvinde
kontrolleres den af en feminist
bliver den opvakt og besidderisk
kontrolleres den af mig drømmer
den skamløst at jeg er en anden
og den viser ingen medfølelse
når samfundet ridser i min empiri
min pik har ingen empati
 
 
 

Flere bidrag