Hvorfor længes vi frygten
som om vi hele tiden venter på dens ankomst
Overladt til håbløshedens sprællen
Tænker især på dem
der undgår at drømme
fordi drømme har det med at spille sig ud
Tænker på dem
der er ikke tør elske først
fordi det enten kan blive
deres livs største kærlighed
eller deres største selvudslettelse
Tænker på dem
der flygter fra at leve i frihed
fordi de er bange for at lære om
skyggerne der falder omkring dem
Frygten sidder ikke i tremmerne
men i dem, der sidder inde i kroppen
Månelyset falder ind mellem sprækker
oplyser nedslidte plastikstole
mavesække fulde af dolma på dåse
og knuder af modsætningsforhold
Kun for dem der er gået helt i stå
er livets år gået til spilde
Drift og fantasi skal valse på papir
slå gnister på himlens mørke flade
længslen, sætte ild til drømmene
så virkelighedsnære
at frygten for én selv er større
end for dem der låste én inde
Du siver langsomt ud i tågen af tanker
uden at have fået lov
For hvem kan fange dine tankers drømme
De forbipasserer vagten ved grænselandets dør
Du mindes duften af tåge
og smagen af regndråber
Istansbuls myriader af krydderier
og udefinerbare
indsnørede folkeslag
En ældre mand med fiskesnøre-kasket
synker sin simit med hjælp fra den sorte te
Sesamfrø sætter sig som lim i hans moustach
senere tørrer konen det væk
som fik det hende tættere på Allah
Med en hånd på papir
en anden på en kuglepen
spirer modet i armhulens vingefang
der slår faldskærm og livslyst ud
Nysgerrigheden på at leve
tager mere plads
end frygten for at dø
Du ved godt
den eneste måde du overlever på
er at skrive, ikke?
Skriv dig til genopstandelse
til udødeligheden
til alt hvad efterlivet lovede
til intetheden
Skriv allermest for at adskille nat fra dag
skriv for at give dig selv en værdi
skriv så selv de identitetsløse
i Ingenmands Gravpladsen vågner
dén hvis navn ingen tør tage på deres tunger
Skriv så mågerne letter over havskummen
nær det gudfrygtige ægtepar
skriv at du elsker hende mere for hver dag
silkeben flettet som sløjfe om din nakke
et anatolske landskab mellem dine negle
Erindringen om hvad hun gjorde livet til
holder dig vågen
Hun er fantasiens motorolie
sort-hvide fotografier
glider over nethinde
drømme tænder og slukker som en elpære
frie, uafhængige, ansvarsløse, rebelske, fandenivoldske
En hånd på papir
en anden om en kuglepen
En fantasi i frit fald
Over os
et himmeldægge der altid var vores at flyve i
-skrevet med journalist og forfatter Altan Ahmet i tankerne.