En naturlov
Autenticitet trives bedst i kaos
siger du
og jazz fra Etiopien
en naturlov
mennesket ikke kender til
siger du
hvor er villavillakullas viktualierum?
spørger jeg
Uden titel
med maden galt i halsen
og maven fuld af sår
du skrænter
når jeg mærker efter
du lindrer
ingenting
en klæbrig
klods
om din ene ankel
omringer et helt eventyr
åh udhulingen af substans
udgravningen
som når de graver mineralerne ud af
jordhjertet
graver de varmen ud af mit kød og blod
det prikker og borer sig ind
i kødet på mig
blander sig
med blodet i mig
overvælder
mig i orange perler
Uden titel
en higen
efter en indoeuropæisk grøn
ultraartsy habitus
efter en svamperevolution
en tørke
der holder på mit vejr
et lys der ikke vil forvrænges
rummer et håb
og et krater
i sit hjerte
Uden titel
hvor perlebælg har plantet sig
lever jeg endnu
af træernes ro
for skovene har skænket mig
luften jeg lever af
åndedræt og tyngdekraft
lungernes
og livets kapital
Uden titel
lad den splintre os
lad den kaste os ind
i et mørkt landskab
af kløfter og skrænter
og stærke
tætte tåger
sprungne hinder
et væv
af is
En lomme i isen
den er overvejende hvid
belagt med en smule brunt og gult
mest i rillerne hvor strandsnavs har samlet
sig
den føles som kalk med fine små
indgraverede streger
den minder mig om mig; et hylster hvori
der engang var noget levende
Fiberhår
fiberhår vokser frem
fra din nakkehvirvel nu
det er som om sæbe og Panodiler er svaret
på alle dine problemer nu
og templet er en røverhule
herredømmet, en ren gestikulation
vi ofrer os for
en illusion
et tragisk fatamorgana
et spil
jeg malker alt
der ikke truer mig med penge
Blender ål
bjergene
små biodiverse lommer
der huser endemisk liv
og vandkraftværker der blender ål
vask mig op
mine fødder
mine fingre, mine rødder
vask mit sind
i bølger
brændende korn af sand
Uden titel
foråret er pletter
mellem øjne
flager af ramsløg
foråret er håbet
om en frugtbar jord
et rodnet
fuld af bobler
foråret er varme kinder
i et lysindfald
fra dit vindue
at bryde jordens krusning
et forsvindende vinterskjold
dig
der lyser op i noget
krystalliseret
en larve
der ikke længere fryser
Hvileløse blade
forårets hjertegevir
forsvandt
mellem fingre i forfald
i perioder
holdt du mit hjerte
i kaos
vi blev til
hvileløse blade
vand og bindevæv
og kometer
så mange stråler
fra så mange sole
hvordan forstår du det hele