Druekys
På bordet foran hende, klaser med blå druer
Hun rækker hånden frem, det spændte kød mellem fingrene, inden knækket lyder, og druen vrister sig fri af sin stilk
Op til munden, læberne
Lukkes om druen, tyk og rund
Saften løber
Ud af mundvigen, ned over kinden, hvor tungen griber efter den
Saftperlerne er
Som regndråber, der samles i små søer af tårer
Vintermørke
Og pludselig er du der
På forstadsfortorvet, et sted mellem Netto og Kvickly
Hurtige skridt i retning mod din onkels hus, hvor jeg ved, du har boet de seneste måneder
Dit ansigt er forandret, rundere, end sidst jeg så dig
Men jeg er ikke i tvivl
Det er dig
Du ser mig ikke, blikket rettet stift mod stenene under dine fødder
Og jeg mærker vintermørket, der for længst har lagt sig
Som rande under dine øjne
Jeg ser det for mig
Jeg ser
Hvor fin du var
Smukke dukkebarn
Et øjeblik overvejer jeg at standse ladcyklen
Men benene tager over, træder videre gennem vintermørket