Billardbordet står urørt om natten
Den eneste lyd i Wellington er et skraldespandslåg der klaprer i gården I Auckland hvisler bilerne som slanger mod den sidste forstad i syd I Taupo er min køje klemt ind under trappen Rotorua sover i lugten af svovl
Et vindue hvidnes af vanddamp Et snorkemønster bliver brudt mens et andet begynder i landet af tæpper og køjer og det de siger i søvne Floden slikker i toppen af diget Døren piber i hængslet Billardbordet står urørt i Opoutere
Laborweekend Foxton Hotel
Set udefra er jeg et punkt der bevæger sig henover jordens runding prisgivet medvindslykken og de krigeriske krager En journalist fra i aftes vinker fra sin bil En keramiker jeg mødte tuder i hornet Jeg er et sejl i kuling på havet Fuld af hybris læner jeg mig mod vinden men Æolus skubber til hjulene så de skrider i gruset Der lyder et smæld som fra en knækket mast Blod møder dem der løber hen hvor jeg ligger
De sætter mig af på et hotel hvor jeg sidder i hjørneværelset og ser på et blåt neonskilt Et spartansk rum hvor noget fra en sort-hvid film lurer på badeværelset Der er nogen der kalder på Rowan og rusker i døren Vågenat En såret cykel Pandora løs over Tasmanhavet Susende vind
Jeg piller en sten ud af hjelmen vasker den og lægger den på bordet Et sted kører et TV Tilskuerne hujer mit tæppe tyndt i Foxton, mine drømmeløse drømmes by Et lille bymørke med Bonnie og Clyde bank hvor min guldbronzerede cykel hviler med store hunde
Antipodevejen
Antipodevejen fortsætter fra Rakaiafloden til Timaru Oamaru og Dunedin Passerer Janet Frames hjemby med de blå pingviner og de uudgrundelige rullesten ved Moeraki mens vinden gør som den lyster så juleenglene i Timaru rasler voldsomt i guldkæderne
Det blæser fra sydøst omkring vandrerhjemmet i Oamaru med dets gamle køjesenge Janet Frame kalder fra trappen i Eden Street Blå pingviner rokker af sted som rørende små klovner
Jeg holder udkig efter bygerne Går i skjul hos købmanden i Herbert og bag husene i Waianakarua De store sten bag klitterne ved Moeraki er den sidste skanse inden Shag Point og nedtællingen til Dunedin: Enkens by med de vældige bakker den tilstundende jul og rododendron i blomst
Mellem vejarbejde og enden af vejen
”Næsten alt hvad du nu begynder på vil lykkes” står der i horoskopet bag på den flyvende avis jeg skal bruge som optænding Jeg prøver at tænde bål på en strand hvor vinden blæser ind fra Antarktis Jeg er indsmurt i ler fra et vejarbejde tidligere på dagen Bilerne sagtner farten for at se mig stryge en tændstik
Det første menneske formet af ler bevæger sine uprøvede led på en strand hvor blæsten står ind fra sydøst Stryger sine indbildte tændstikker i lyset fra bilerne der tusinder af år for tidligt kører gennem en skabelsesberetning hvor Gud ikke har glemt ilden
Længere fremme hører vejen op Folk stiger ud og kommer nøgne tilbage for at varme sig ”Det ser ud til at du ikke vil fortryde dine handlinger” står der på avisens bagside så længe den er læselig