RASMUS EKLUND — 3 DIGTE

Hvad var det                       du hviskede til mig
mellem      udstillingerne  på Statens
hvad var det                        du hviskede da vi gik   
mellem      installationerne og
                  landskaberne. 

Hvad var det 
hvad var det                        du hviskede til mig der
mellem      udstillingerne   på Statens
hvad var det nu                   du hviskede noget
mellem      vævningerne og
                  skulpturerne. 

Hvad var det                       du hviskede
da vi gik der                       jeg tror                               
                                          du røbede noget
mellem      skitserne
                  og ansigterne.   Jeg tror 

                                           jeg blev 

                                           forelsket i dig

da vi gik der 

mellem      udstillingerne  på Statens.






Efteråret sætter sig
som små, ravfarvede
skønhedspletter. Ensomheden;
trykkende tangenter mod huden. 

Noget grågult, indhyllet i
en tyk tåge. Bladene, fligede 
som hjerteformede bølgeslag;
dine fodaftryk i den våde jord.

Alt det hvide, selv det røde
i det hvide, lysene og alle
de kolde partikler. Stilheden,
fugtet af mørket; stadig hvid.





Du går           vi går            det går
videre            vi kender       hinanden
du ved           hvor vi          var
i går.              Det er ikke    for sent.

De går           vi går            før
du går            skal du          vide at
jeg                 prøvede         jeg
prøvede         at finde         dig. 

Du går           nej                 vi går
fra                 hinanden       jeg
gjorde           hvad jeg        kunne           
men               du går           videre.