Vaner er en del af livet. De er den del af den strategi, der skal gøre livet nemt at leve. Måske er de ligefrem med til at gøre livet mere tåleligt. Hvem ved?
Vaner spiller en rolle i dette sensommernummer af Slagtryk. Jeg skal se, om jeg kan forklare mig.
Jeg læser vanerne ind flere steder. I Selina Rom Andersens Mary Alice er vanerne absurde ovre hos naboen: ”Hun kan sidde og gnave/ i en lysestump på sin/ veranda til langt/ ud på formiddagen”, mens de hos Thomas Rude Andersen ligner det ordinære, fluer fanget i kapitalismen, ”de er ligesom byer/ med biler i tænderne/ og albuer låst fast til caféborde”. Hos Anna Hechmann Knudsen fastlåses handlingsmønstre hos både den enlige og den gifte farmor i teksten At være krop for andre.
I Kajsa Mia Balk-Møllers Hareskår, udfordres tabuet gennem en dialog i tre dele. Hos Jeppe Mørch udsættes fodtøjets pasform i Ler over længere tids delirium og et øjebliks glemsel. Et forhold der vanligt er i overensstemmelse men her kører af skinnerne.
Jeg ser Slagtryk som et modsvar til vanerne, de indlejrede handlingsmønstre, motorvejene og folkevandringerne.
Derfor lægger jeg også tryk på, at denne måneds redaktionelt er en opfordring til at bruge læsningen af poesi som små ophold i din effektiviserede hverdag…
Poesi er en afbrydelse, en pause, et hvil. Ikke en overspringshandling, snarere en afsporing. Og når Slagtryk publicerer digte og kortprosa på nettet, hvor de er tilgængelige for alle, er det fordi vi tror på, at det gør en forskel at ligge dem der, hvor folk allerede befinder sig.
Poesien i Slagtryk adskiller sig selvfølgelig ikke nødvendigvis fra den poesi, du kan finde alle mulige andre steder. Opsøg den i alle de former, du har lyst til. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at har allermest brug for et tilt, når jeg sidder fast i mine facebook-notifikationer. En maskine der selv vælger, hvad du skal se, og hvad du ikke skal se.
Del Slagtryks og alle andres poetiske afbrydelser af konkurrencestaten.
Når du engang imellem kan finde en video-oplæsning og et interview, er det Slagtryks eget forsøg på at afbryde os selv på internettets præmisser.
”ormene er på vej ind i dig/ det okay”, men vær ærbødig og rørstrømsk.
Vaner spiller en rolle i dette sensommernummer af Slagtryk. Jeg skal se, om jeg kan forklare mig.
Jeg læser vanerne ind flere steder. I Selina Rom Andersens Mary Alice er vanerne absurde ovre hos naboen: ”Hun kan sidde og gnave/ i en lysestump på sin/ veranda til langt/ ud på formiddagen”, mens de hos Thomas Rude Andersen ligner det ordinære, fluer fanget i kapitalismen, ”de er ligesom byer/ med biler i tænderne/ og albuer låst fast til caféborde”. Hos Anna Hechmann Knudsen fastlåses handlingsmønstre hos både den enlige og den gifte farmor i teksten At være krop for andre.
I Kajsa Mia Balk-Møllers Hareskår, udfordres tabuet gennem en dialog i tre dele. Hos Jeppe Mørch udsættes fodtøjets pasform i Ler over længere tids delirium og et øjebliks glemsel. Et forhold der vanligt er i overensstemmelse men her kører af skinnerne.
Jeg ser Slagtryk som et modsvar til vanerne, de indlejrede handlingsmønstre, motorvejene og folkevandringerne.
Derfor lægger jeg også tryk på, at denne måneds redaktionelt er en opfordring til at bruge læsningen af poesi som små ophold i din effektiviserede hverdag…
Poesi er en afbrydelse, en pause, et hvil. Ikke en overspringshandling, snarere en afsporing. Og når Slagtryk publicerer digte og kortprosa på nettet, hvor de er tilgængelige for alle, er det fordi vi tror på, at det gør en forskel at ligge dem der, hvor folk allerede befinder sig.
Poesien i Slagtryk adskiller sig selvfølgelig ikke nødvendigvis fra den poesi, du kan finde alle mulige andre steder. Opsøg den i alle de former, du har lyst til. Men jeg kender mig selv godt nok til at vide, at har allermest brug for et tilt, når jeg sidder fast i mine facebook-notifikationer. En maskine der selv vælger, hvad du skal se, og hvad du ikke skal se.
Del Slagtryks og alle andres poetiske afbrydelser af konkurrencestaten.
Når du engang imellem kan finde en video-oplæsning og et interview, er det Slagtryks eget forsøg på at afbryde os selv på internettets præmisser.
”ormene er på vej ind i dig/ det okay”, men vær ærbødig og rørstrømsk.