Jeg står i metroen mod Kongens Nytorv. Solen står højt på himlen langt over de underjordiske tunneller. Jeg kigger selvbevidst ned ad mig selv, vurderer om min uniform er passende til anledningen. Brede mørkeblå dress-pants (Cos), mørkeblå Converse (slidte), sort nålestribet skjorte (ustrøget) ((fra genbrug)), lang Oilskinfrakke (fra Berlin). Jeg tager mit frontkamera op og kigger på mig selv, roder i mit pandehår på en tilstræbt tilfældig måde. Ja det går an. Fra Kongens Nytorv mod Marmorkirken og så op.
Foran Designmuseum Danmark er sat et lille sødt skilt op med ”Velkommen til Lille Bogdag”. Jeg tager et billede af skiltet og poster det på story og bliver repostet. Jeg træder ind i det gamle Frederiks Hospital, hvor en kyndig arbejder spørger om jeg skal til Lille Bogdag. Jeg siger ja, mens jeg fryder mig over hun ikke tænker, at jeg er gået forkert. Jeg ville her ønske, at jeg kunne huske flere indtryk fra bygningen, som fra min egen fremtoning, men der kan livet være udfordrende til tider. Jeg træder op i den store festsal, hvor de fleste boder allerede er sat op. Alle står og snakker og hører til. Der er virkelig mange med nålestribede skjorte på! Jeg finder det lille, lettere forkrampede, men centrale område som er forbeholdt tidsskrifterne. Jeg finder Isa og Esther fra redaktionen, jeg smiler, de smiler også. Jeg er glad for at se dem, jeg tror de er glade. Lidt efter kommer Josefine, der også er en del af redaktionen, men er her med Gladiator og siger hej. Vi er samlede. De ser alle smarte ud. Bogdagen går i gang med mini-koncert med blæseinstrument (måske sax), det er både sjovt og fint. På toilettet falder jeg i snak med en fin mand med gråt halstørklæde og Fedora-hat. Han fortæller, at han er her med sin mor, som lige har udgivet sin debutdigtsamling som 80-årig! Vi finder hinanden på Facebook, og connecter der. Jeg får desværre ikke fat i navnet på bogen. Der er mange mennesker og generelt højt humør, om end det også kan være lidt overstimulerende. Derfor er det heldigt med haven, som vi skiftes til at gå ud i. Her er grønt og oplæsninger. Jeg overværer blandt andet ” Samtale og oplæsning: Anders Jørgen Mogensen & Rasmus Daugbjerg om Helena Nyblom: Den bjergtagne. Escho”. Skønne eventyr, der er gået i historiens glemmebog. Efter talken går jeg ind til vandstationen. Rasmus Daugbjerg går ud, jeg følger ham med øjnene ud ad vinduet. Han har en lang, brun trenchcoat på. Da han når ud til enden af gården, kigger han til hver side af vejen, jakken blafrer. Jeg blinker en enkelt gang, og så er han væk. Som en gammel mystisk roman, hvor man efter endt læsning er i tvivl om, hvorvidt hovedkarakteren var virkelig, et fatamorgana, eller et slags spøgelse. Vores slogan for at sælge vores bog og tidsskrift bliver til bogdagen meget fængende, ”fremtidens forfattere”. Selvom vi fremfører det lidt kejtet, da vi måske ikke er gudsbenådede sælgere, synes jeg nu alligevel om det. Fremtidens forfattere kan man meget vel også tænke om september måneds bidragsydere: Christian Schjødt-Pedersen, Anna Hjarnø Kanstrup, Jesper Skovlund og Mikkel Hammerfelt. Derfor kan jeg varmt anbefale at hoppe på hjemmesiden og læse dem, sammen med den flotte forside.
Tak til Lille Bogdag for at invitere os. Vi ses!