Jeg åbner munden under brusehovedets stråler
til vandet bobler ud over mine læber og løber
i baner ned ad mig, hele tiden dråber der flettes til eller fra
som myrer der graver deres gange i sand
Jeg visker dem ud med håndklædet
stående på skiftende fødder på gulvet
hvor vand skubber vand foran sig i fugerne
Dråberne på vinduet har gadelys i maverne
bliver til lavthængende stjerner
Luften ånder tungere på huden om aftenen
som en velkommen gæst
Døgnet løber som en bølge op ad det næste
Morgenen, dagen puster sig stor og kollapser med natten
trækker sig tilbage og afslører en ny morgen
Natten sukker i mig
bevæger sig som luft i et pustet æg
mit åndedræt flyder ud i morgenen som æggeblomme
*
Pæle i horisonten hvor blå møder blå,
tandstikker der holder himlen fra at falde ned i havet
Jeg er et arrangement af cocktailpølser
Hårene på armene rejser sig som vindmålere
Solen lyser ned gennem den krøllede vandfilm
som Guds hjemmevideo på en projektør
Jeg graver mine gaffeltruckfødder gennem det bløde sand
Vandlinjen under hans knæ
På baglårene
de før krusede hår
vender altid tilbage til hinanden når de bliver våde
putter sig ind til hinanden og huden
Det er ham der har lært mig at svømme og nu står vi bare her
vi har ikke nogen tilstand vi kan befinde os i
hvor det er naturligt at røre hinanden
*
Togene løber ned ad banegårdens rygrade
et gys der triller over hver hvirvel i sporet
En kontrollørs nøglebundt bliver til en vindklokke i hans hånd
i buksestroppen igen bliver det hoftens boksepude
Jeg kigger mod uret mens han går som en ufrivillig metronom
hver gang et slag når den lille viser rykker sig for anden gang
en mand smider sin cigaret under et tog inden han står på
som om han prøver at tænde op i det
kontrolløren snakker til hans baghoved
slagene stopper, nøgleknockout
og banegården puster toget ud
og indånder det næste